Mad & Drikke

Raffineret rabarbertærte   

Med forårets mange ekstra fridage og hyggelige visiter fra venner og familie, er det ikke svært at finde en anledning til at bage denne skønne drøm af en kage.

Har du, eller din svigermor, haven fyldt med rabarber – eller er du, li’ som os, bare helt tosset med den syrlige spise, som gør sig perfekt som modspil til søde kager, – så er denne opskrift helt perfekt. Kagen har desuden den fordel at den holder sig frisk og saftig i flere dage på køkkenbordet.

Opskrift på rabarbertærte m. marcipan

Det skal du bruge:

  • 300 g. friske rabarber
  • 150 g. marcipan
  • 100 g. hvedemel
  • 50 g. rørsukker
  • 125 g. smør
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • 1 stk. vaniljestang
  • 1 spsk. flormelis
  • 2 æg

Sådan gør du:

  • Rengør rabarberne og skær dem ud i mindre tern
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Smelt smørret i en gryde
  • Pisk æg og rørsukker til en luftig masse og hæld forsigtigt smørret i
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom dem i dejen
  • Tilsæt bagepulver, salt og mel mens der fortsat piskes
  • Skær marcipanen i små tern og vend det forsigtigt i dejen
  • Smør en tærteform og kom dejen i – fordel herefter rabarberne over dejen
  • Bag tærten i 35 minutter til toppen er sprød og lysebrun
  • Når tærten er kølet af sigtes formelisen over

Velbekomme