Mad & Drikke

Hverdagsfavoritter: Spagetti Bolognese

Vi er nået til anden uge i ForByens guide til nem og lækker hverdagsmad. I denne uge prøver vi kræfter med en af de ultimative klassikere i hverdagskøkkenet. Hvad end man bruger den italienske betegnelse ’Spaghetti bolognese’ eller blot spiser ’Pasta med kødsovs’, så er denne lyn-version en sikker vinder.

Opskrift på spagetti bolognese på 30 minutter.

4 personer

  • 500 g. hakket oksekød
  • 600 g. frisk pasta
  • 2 tsk. tørret timian
  • 2 store løg
  • ½ Hvidløg
  • 5 store gulerødder
  • 1 lille squash
  • 8 cherrytomater
  • 6 dl. Tomatsauce
  • 4 dl. Æblemost
  • 200 g. parmesanost af god kvalitet
  • Frisk oregano
  • Salt & Peber
  • Lidt olie til stegning

Sådan gør du:

Varm olien op på en pande og steg kødet godt af

Imens kødet bruner hakkes løg, hvidløg og cherrytomater fint.

Skræl og riv gulerødderne groft. Tilsæt grøntsagerne og timian på panden og lad det brune af.

Riv squashen groft og kom det på panden.

Tilsæt tomatsovs og æblemost, lad det koge i ca. 10 min.

Sæt en gryde med vand i kog og tilbered pastaen efter anvisning på pakken.

Kom en god håndfuld oregano på panden og smag til med salt & peber.

Justér evt. tykkelsen på din bolognese med lidt af pastavandet.

Servér retten i dybe tallerkener med friskhøvlet parmesan over.

Velkomme!