november, 2019

19nov19:0021:00Mit liv som Elkjær

Event Details

Danskerne kender Preben Elkjær som landsholdets målkonge nr. 1 på det legendariske 80’er-landshold, der i 1986 nåede ottendedelsfinalen ved VM i Mexico. Holdet var utroligt populært og kendt for sin charmerende elegance, eksplosive angrebskraft og fodboldsangen Re-Sepp-ten.
I dag fortæller Preben Elkjær ærligt og underholdende om sin karriere både på landsholdet og i store udenlandske klubber. Du kommer tættere på legenden Preben Elkjær i dette underholdende og sjove foredrag fyldt med anekdoter. Preben gennemgår under kyndig vejledning af journalisten Peter Sloth, manden bag bestselleren “Mit liv som Elkjær”, sin lange og glorværdige karriere i Tyskland, Belgien, Italien og på det legendariske 80’er-landshold. Og så kommer han også ind på tiden efter: sin civile karriere inden for tv, forretningslivet og som fodboldkommentator. Foredraget vil være spækket med anekdoter og videoklip fra Elkjærs karriere, og der vil endvidere være mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks målkonge nummer 1. Én ting er sikkert – det bliver ikke kedeligt!

Time

(Tuesday) 19:00 - 21:00

Location

Sønderborg Teater