Mad & Vin

Rosé Guide

For rigtig mange er sol og sommer lig med rosévin, så mens vi venter på at sommeren for alvor kommer til os, så guider ForByen dig til at finde sæsonens bedste vine til køleskabet.

 Et køligt glas rosé på altanen, i haven eller på en bænk ved vandet – der er altid en anledning til at drikke rosé og det er derfor vigtigt at du får fyldt op i lageret, inden det igen bliver rosévejr.

Til hverdag

Pont Neuf, Mont Baudile Payd d´Herault

Pris: 40 – 60 kr.

Meget fin og ukompleks vin med friskhed og let drikkelig.Den er perfekt til sommerens hverdagsaftner i havnen og det vil være en god idé altid at have et par flasker i køleskabet, som kan tages frem hvis der skulle komme en gæst forbi.

 

 

 Til den udvidede hverdag

Truffle Hunter Leda, Blush Rosé

Pris: 40 – 60 kr.

En let, sød og boblende rosévin, som er perfekt til at nyde i solen og til hverdagens lette sommeretter. Hvis du får brug for en god flaske at servere for gæsterne mens grillen varmer op, så er Truffle Hunter også et god bud.

 

 Til fest

Rosé – d’Adimant, Languedoc

Pris: 80 – 120 kr.

Et af sommerens helt store hit, bliver denne ”diamant”-indpakkede rosévin fra det sydfranske. Vinen er lys og let, samtidig med at den har en række toner af røde bær og æble – Den både smager og ligner en drøm som du roligt kan stille på bordet ved enhver lejlighed.

 

 

Til særlige lejligheder

Duckhorn, Decoy Rosé 2017

Pris: 120 – 180 kr.

Som en del af Duckhorns vine er vi her i superligaen når det kommer til rosé. Det er velafbalanceret vin med duft af rød grape og dybe bær, tør men stadig med masser af frugt og fylde. Decoy Rosé bør nydes på bedste vis med solskin, søde mennesker og evt. et stort skaldyrsfad.