Livsstil Sponsoreret indhold

Vognmand gennem flere generationer

I mere end et halvt århundrede har Linde-Mellerup Vognmandsforretning, der ligger i landsbyen Linde cirka 10 kilometer nordøst for Randers, kørt landevejene tynde over hele landet med gods af alle slags. Det hele begyndte i 1946, og i 1957 overtog Peder Juncher forretningen med en enkelt lastbil. Ved årsskiftet i år er der gennemført generationsskifte til tredje generation i familien Juncher i form af barnebarnet Søren, som netop har overtaget efter sin far, Jacob.

Forretningen er igennem årene blevet udvidet med opkøb af andre vognmandsforretninger og tæller i dag seks lastbiler og fem ansatte – heriblandt Sørens hustru, Tea, der holder styr på det administrative. Selvom Jacob Juncher har videregivet forretningen til sønnen, er han også ”still going strong”. Han står fortrinsvis for dyretransporterne til Mariager, Hadsund og Aalborg og tømmer mange containere i Randers og omegn.

De stærke familiære bånd i familien betyder, at der er en særlig personlighed og nærvær i kontakten med Linde-Mellerup Vognmandsforretning. Virksomheden er familiens hjerteblod og derfor værner man om kvalitet og service. Der er aldrig langt fra bil til kontor, hvis man har spørgsmål eller har brug for at komme i kontakt med virksomheden.

Vi sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde – og gerne med et smil på læben”, siger Søren, der er vokset op med diesel i blodet og fra en tidlig alder var med på tur i lastbilen.

Erfaring med alle former for transport

Du kan få hjælp til stort set alle former for transport hos den lokalkendte vognmandsforretning. Erfaringen spænder imellem næsten alle typer af opgaver – containerkørsel, dyretransport, krankørsel, levering og salg af diverse materialer – som for eksempel sand, grus, flis med videre – fra egen plads i Linde.

Vi kan løse stort set alt, og man er altid velkommen til at kontakte os med både små og store opgaver, siger Søren Juncher.

Vognmandsforretningen har da også oplevet lidt af hvert gennem årene og alt fra bisonokser og lamaer til heste, køer, grise, geder og får har været med i dyretransporten. En enkelt gang blev der dog meldt pas til at flytte en elefant fra A til B. Opgaven er altid at transportere gods fra et sted til et andet, men for Linde-Mellerup Vognmandsforretning handler det lige så meget om at holde hjulene i familievirksomheden i gang og skrive videre på historien om den gamle vognmandsforretning.

Linde-Mellerup Vognmandsforretning
Lindegårdsvej 49, Linde
8981 Spentrup
Telefon: +45 86 44 19 68
Søren:   +45 22 43 78 44
Jacob:   +45 40 68 85 44
Email: info@lindevognmand.dk

I samarbejde med Linde-Mellerup Vognmandsforretning