Livsstil Sponsoreret indhold

En empatisk mægler

Karina Høgholm færdes hjemmevant i Randers og omegn, hvor hun gennem 14 år har opbygget et netværk og en viden om byen og området. Hun er uddannet finansøkonom i Hobro og har allerede som helt ung haft foden inden for i mæglerbranchen, da hun arbejdede som piccoline ved en ejendomsmægler. Siden gik hun den officielle vej og har været både forbi traditionelle ejendomsmæglerkæder samt en landbrugsmægler, før hun fik sin egen forretning under mæglerkæden Robinhus.

Forståelse for mennesker

Det er især kædens meget personlige tilgang til mæglerbranchen, der tiltaler Karina. For hende handler det ikke blot om salg, men også om mennesker og forståelsen for, hvor de mennesker, hvis hus hun skal sælge, er henne af i deres liv.

Hos Robinhus er det sælgerne selv, der som udgangspunkt har kontakt med køberne og fremviser deres hjem første gang. Jeg varetager en ejendomsmæglers formelle arbejdsopgaver med vurdering og alt papirarbejdet, men ellers fungerer jeg mere som en samarbejdspartner end en mægler. Det, synes jeg, er en både hyggelig og meget nærværende måde at sælge boliger på, fortæller Karina.

Privat er hun gift og mor til to børn på 5 og 6 år, og engagementet brænder igennem, i alt hvad hun gør. Ud over arbejdet som ejendomsmægler er hun for tiden med i en forening, der skal udbrede street-art i Randers og blandt andet arbejder for skabe gavlmalerier på byens mange facader. Her kan hun både bruge sin erfaring og viden om boliger, men også en personlig interesse i at gøre noget for byen.

Medindflydelse og personlighed

Det er op til kunden selv, hvor meget mægleren skal være indover selve fremvisningen og salget. Hos Robinhus handler det om, at mægleren ikke er dikterende, men i stedet lytter til kunderne og fungerer som kontaktperson i det omfang, sælger, ønsker det. Samtidig er der heller ingen stor kapitalfond eller bank, der bestemmer, hvordan Robinhus skal agere i markedet, og hvilken kuglepen der skal skrives under med.

Selvom min branche handler om at sælge huse, så gælder det for mig – og for Robinhus generelt – ikke om at sælge for enhver pris. Jeg prøver ikke at hive alt muligt ned over hovedet på mine kunder. Jeg er en af de få kvindelige mæglere i en ellers meget mandsdomineret branche i Randers og jeg trækker nok også meget på mine kvindelige værdier, som for eksempel empati og indlevelse, siger Karina.

Robinhus’ koncept er baseret på, at kunderne selv skal have medindflydelse, men samtidig slipper for al papirarbejdet, juraen og det andet formelle, som en ejendomsmægler er specialist i. Det, at sælger og køber får mulighed for at møde hinanden, betyder meget for Karina.

Jeg kan mærke på mine kunder, at det betyder meget for dem at vide, hvem der skal leve livet i deres hus fremover. På den måde føler jeg, at huset bliver givet ordentligt videre, og at jeg er med til at gøre en forskel i mit arbejde.

Kontakt
Karina Høgholm · Ejendomsmægler, MDE
Tlf: +45 25 30 06 30
Mail: kah@robinhus.dk
Hjemmeside: www.robinhus.dk

I samarbejde med Robinhus