Mad & Drikke

Skål i “love on the rocks”

Faldt lige over denne ”love on the rocks” opskrift på San Pelegrinos hjemmeside. Jeg har egentlig ikke den store hang til sodavand, lige bortset fra San Pelegrino. Jeg kan virkelig, virkelig godt lide San Pelegrino sodavand.

Og så kan jeg godt lide navnet på den her drink. Selvfølgelig er det et italiensk brand der finder på sådan et navn. I Italien har kærligheden ingen grænser – selv italiensk grafitti handler om ”amore”. Jo længere sydpå man kommer,  jo flere motorvejsbroer er dækket af grafitti der handler om dejlige ”ragazze”.

Ovenpå en fantastisk spændende VM fodboldkamp i går, med et forfærdeligt ærgerligt dansk nederlag, kan vi alle sammen nok trænge til lidt “amore”. Lad os gøre det på den italienske måde – lad os skåle i ”love on the rocks” for Kasper Schmeichel, som leverede en verdensklasse præstation i går.

Ingredienser

5 ml (god) gin
2,5 ml Campari
0,75 dl San Pelegrino, blood orange
Isterninger

Sådan gør du

Bland alle ingredienser.
Server med is.
Skål x