Mad & Drikke

Opskrift på nem æblekage med kanel

Æblesæsonen har sat ind, og findes der egentlig noget bedre end friskplukkede danske æbler fra haven? Er i hvert fald stor fan af nymodne sylige æbler, der næste får kæben til at trække sig sammen. Mmm. Og så kan de bruges til virkelig meget i køkkenet, ikke mindst æblekage.

Her er en god og nem opskrift, som selvfølgelig også kan følges selvom æblerne er købt i supermarkedet. 

Ingredienser
2 æg
200 g sukker
100 g smør
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 stang vanilje
1 æble (syrligt, gerne fra haven)
1 spsk. saltet smør til formen

Topping
2-3 æbler
1 spsk. stødt kanel
2 spsk. sukker

Tilbehør
1 springform 20 cm

Til servering
1 l vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180 grader. Piske æg og sukker med en elpisker, til det er hvidt og skummende i konsistensen. Smelt smøret – det må ikke blive brunt – og vend det i æggemassen med en dejskraber.

Bland mel, bagepulver og vaniljesukker med æggemassen. Rør med en ske til dejen er jævn og glat.

3 Skræl æblet og skær kødet i små tern. Vend æblestykkerne i dejen.

4 Smør formen, og fyld dejen i.

5 Skær æblerne til topping i tynde både og fordel dem oven på dejen. Bland kanel og sukker og drys det overæblerne.

6 Sæt kagen i ovnen og bag i cirka 35 minutter. Stik en knivspids i kagen for at tjekke at den er færdigbagt – pas på den ikke for får meget og bliver tør.

7 Tag kagen ud af ovnen og lad den stå i 10-20 minutter. Server lun med vaniljeis, eller dit favorittilbehør.