Mad & Drikke

Den perfekte whiskey sour

Whiskey sour er en rigtig klassiker. De fleste cocktailbarer serverer den da også, i hvert fald hvis du spørger efter den – også selvom den ikke findes på drinkskortet.

Hvis du ikke kan få det syrligt nok, så kan jeg stærk anbefale en whiskey sour. Prøv den også selvom du ikke normalt er whiskey fan. Den friske citronjuice og sukkersirupen komplimenterer den lidt skarpe whiskeysmag rigtig godt.

Æggehviden giver en rund og blød konsistens, til den enkle og sofistikerede drink, som også er nem at lave selv. Her er opskriften på den perfekte whiskey sour:

Det skal du bruge

En shaker
En si
Et pænt, lavt glas

Ingredienser

5 cl bourbon whiskey
2 cl friskpresset citronsaft
1,5 cl sukker sirup
1 cl æggehvide
Isterninger

Sådan gør du

1: Start i god tid med at blande en sukkersirup. Kan eventuelt laves dagen før. Bland lige dele sukker og kogende vand. Lad det køle helt ned.

2: Bland isterninger og alle ingredienserne fra listen i en shaker og ryst hårdt i cirka 20 sekunder, indtil indholdet er helt kold og skummer let. Fyld friske isterninger i glasset. Si blandingen fra shakeren over i glasset, uden isterninger og frugtkød.

3: Pynt eventuelt med et drys kanel, en (syrlig) æbleskive og en hel kanelstang. Server og nyd resultatet.


Warning

Høj risiko for at blive både småfuld og afhængig!