Mad & Drikke Sponsoreret indhold

Gennemtænkt bryggeri-koncept: Følg med i brygningen, mens du spiser

Med “Lækre Smagsoplevelser i Odense” sætter vi fokus på alle de spændende kulinariske oplevelser, byen byder på. Vi spotter de gode cafeer, restauranter og kaffebarer og udvælger særlige menuer, desserter, is og andre oplevelser til gane og mave. Den næste oplevelse i serien bringer os til et ekstraordinært bryghus i centrum.

Hos Bryggeri Flakhaven midt i Odense møder en del af historien det moderne i et særligt brew pub-koncept. Når du træder indenfor, bliver du straks mødt af stedets kogende hjerte. Midt i rummet står det imponerende brygværk nemlig med sine store kobberkedler og tappehaner og der dufter helt specielt af humle kombineret med flere andre spændende duftnoter.

Restauranten er moderne og enkelt indrettet, og mens du venter på at blive serviceret, kan du studere brygmesterens arbejde, for øllet bliver brygget flere dage om ugen lige dér, midt i lokalet, mens du sidder der. Der er hele 26 forskellige haner at vælge imellem, hvor 10 af dem er bryghusets egne friskbryggede, gyldne dråber. Derudover er der øl fra det fynske opland samt flere udenlandske og alle er nøje udvalgt af den erfarne brygmester.

Konceptet er sammenhængen mellem øl og mad. Her får man en helhedsoplevelse, hvor man spiser og drikker i lokalet, samtidig med der bliver brygget. Det er en særlig oplevelse at se det store maskineri i funktion og smage den friske bryg, mens man nyder maden, der er udtænkt af kokken, til at matche den særlige smag af øl.

Maden er rustik og skifter flere gange årligt. Her er eksempelvis hønsefrikassé, Wienerschnitzel, og bayersk inspirerede ølben samt snacks og alle retter med smagsnoter, der er helt perfekte at indtage, mens man nyder en skummende øl – eller flere.

Bryggeriet Flakhaven
Flakhaven 2
5000 Odense C
Hjemmeside: http://flakhaven.dk/
Telefon: 66 12 02 99

I samarbejde med Bryggeriet Flakhaven