Rejser & Ophold Sponsoreret indhold

Skønne hoteller i romantiske omgivelser

Med et ophold på en af Danmarks charmerende hoteller i selskab med din bedre halvdel kan I skrue op for romantikken og ned for hverdagen med alle dens gøremål. Idylliske omgivelser og en charmerende stemning nær ved den smukke danske natur er fællesnævneren for disse 5 hoteller, der hver gør deres for at forkæle deres gæster og skabe de perfekte rammer for et romantisk hotelophold sammen med den eneste ene.

Bo historisk nær København

Herløv Kro Hotel har været det lokale gæstgiveri i Herlev nær Ballerup, Lyngby og Søborg siden 1863. Men selvom hotellet har mere end 150 år på bagen, bydes der på moderne og velindrettede værelser. Derudover inviterer Restaurant Leslie på gastronomiske oplevelser i særklasse, som både de lokale og tilrejsende nyder godt af.

Fra Herløv Kro Hotel er mulighederne mange. Nyd det hyggelige lokale nærmiljø med butikker, cafeer og grønne områder, eller du kan benytte opholdet til at opleve København med alt det hovedstaden nu har at byde på. Er du mere til forlystelser og underholdning, er Dyrehavsbakken ikke langt væk. Du kan også vælge at medbringe golftasken, da området byder på flere baner i naturskønne omgivelser.

Sønderjysk charme

Den sønderjyske charme blomstrer i fuldt flor på Benniksgaard Hotel kun 5 kilometer fra slotsbyen Gråsten og 10 kilometer fra grænsen til Tyskland. Oprindeligt var slægtsgården Benniksgaard et velfungerende landbrug, men i 1997 blev de gamle staldbygninger, kornkamre og stuehuset gennemrenoveret til et moderne hotel med en helt særlig oprindelighed og historisk sjæl. Stedet emmer ligefrem af romantik alle steder, lige fra den åbne pejs i pejsestuen til bindingsværksidyl med åbne hanebåndsbjælker i restauranten og en velassorteret delikatessebutik til at supplere hyggen på hotelværelset om aftenen. Dagene kan I tilbringe på golfbanen, med lange gåture langs Gendarmstien ved Flensborg Fjord eller besøg Dybbøl Mølle og Historiecenter 1864.

Benniksgaard Hotel
Sejrsvej 101
Rinkenæs
6300 Gråsten
Telefon: 74 65 09 49
Hjemmeside: www.benniksgaardhotel.dk

Havudsigt og feriestemning

Med en helt fantastisk udsigt ud over Ebeltoft Vig, hvor blandt andet den historiske Fregatten Jylland ligger i havnen, er der lagt op til romantiske stunder på Ebeltoft Park Hotel. Der er en særlig stemning af frihed, ferie og poesi i den djurslandske ferieby, som også hotellet rummer. Blot 100 meter fra hotellet er Ebeltofts smukke sandstrand, og fra hotellet er der kun 1,5 km. til de brostensbelagte, små gader og skæve historiske huse i hjertet af byen. Spis aftensmaden i hotellets sommerrestaurant med kig ud over kysten, og tag et aftendyp i vandet. Nyd aftenen i baren, eller tag drinken med på værelset, og vågn op til en ny dag med forkælelse og oplevelser i en af Danmarks yndede feriebyer. I hotellets restaurant tilbydes der frokost fra 10-14 og aftens menu fra 17.30- 21.30

Ebeltoft Park Hotel
Vibæk Strandvej 4
8400 Ebeltoft
Telefon: 86 34 32 22
Hjemmeside: hotelebeltoft.dk

Landidyl og familiær stemning

Med landidyl samt udsigt over åbne marker og nær ved landsbyens gadekær kommer du helt ned i gear på Hotel Korning Kro nær ved Horsens. En intim og familiær atmosfære er med til at skabe en særlig afslappet stemning. Med de åbne marker omkring jer, de kvalitetsfyldte og moderniserede, klassiske danske retter i køkkenet, samt de mange muligheder for gåture i naturen gør Hotel Korning Kro til et ophold i selvforkælelsens tegn. En tur på den nærliggende golfbane eller et smut til Horsens er også en mulighed. Her er traditionerne hold i hævd, og i løbet af året skifter markerne farver med årstiden som et nyt maleri uden for vinduerne og skaber de perfekte rammer til en romantisk weekend.

Hotel Korning Kro
Korningvej 143
8700 Horsens
Telefon: 75 67 35 69
Hjemmeside: www.korningkro.dk