Landsdækkende artikler Sponsoreret indhold

Gode råd mod tør hud i ansigtet om vinteren, der virker!

Huden i ansigtet er særligt sårbar, det gælder især om efteråret og vinteren, når luften udenfor bliver både kold og tør. Vejret har enormt meget at sige, og døjer du med tør hud i ansigtet, så er det vigtigt, du finder ud af, hvordan du kan behandle det. Der findes masser og olier og cremer på markedet, og her får du et lille overblik over, hvad du kan gøre for at forhindre og pleje din hud i ansigtet.

Bor du et sted med meget vind, vil du opleve, hvordan den kolde, tørre luft slår endnu hårdere om ud på efteråret og da særligt vinteren. Det er noget, der kan mærkes i ansigtet med det samme. I ansigtet har du nemlig noget af den tyndeste hud på hele kroppen, og derfor er dit ansigt altid i risikozonen, hvis klimaet er tørt og koldt.

Oplever du problemer med tør hud, så er der heldigvis masser af løsninger, du kan kaste dig over. Gode råd mod tør hud kan du finde lige her, og det inkluderer masser af cremer og olier med dokumenteret virkning. Her på siden kan du dog i mellemtiden læse meget mere, om hvorfor du oplever tør hud i ansigtet og særligt, hvad du så kan gøre ved det.

Derfor får du tør hud

Der er mange grunde til, at du oplever tør hud i ansigtet. Det afhænger af alt fra vejret til generne, men når alt kommer til alt, så handler det om huden evne til at holde på fugten og beskytte mod omgivelserne. Det kommer nemlig an på fedtindholdet i det øverste lag af huden. Det fungerer nemlig lidt som en beskyttende hinde, der kan værne mod tør luft eller kulde.

Vinteren er dog generelt hård ved huden. Udenfor raser kulden og blæsten, og indenfor er varmen fra radiatorer eller brændeovne også med til at tørre huden ud. Når vi hele tiden skifter mellem kulde og varmen på den måde, så påvirker det huden i sidste ende og forstærker udtørringsprocessen.

Når det så er sagt, så kan der også være forskellige sygdomme som eksem eller i mere ekstrem grad psoriasis, der kan give store gener livet igennem. Og i en tid hvor vi benytter os meget af håndsprit til at holde virus fra døren, så kan en overdreven brug af både sprit og sæbe være med til at tørre huden særligt på hænderne ud. Det samme gælder sol om sommeren.

Det kan du gøre imod tør hud

Lider du af tør hud i ansigtet eller andre steder på kroppen, er det første, du skal spørge dig selv, hvordan du i hvert fald ikke gør det værre. Først og fremmest kan overdreven brug af vand og sæbe være med til at forværre den tørre hud om vinteren. Her får du nogle gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil genoprette hudens indre fugtbalance.

Drop de lange, varme bade

Først og fremmest skal du undgå at gå i bad flere gange om dagen. Særligt hvis du står længe under bruseren i varmt vand kan det være med til at forværre din tørre hud. Huden har et naturligt fedtlag, som du skyller af hver gang, du er i bad. Prøv en variant, hvor du enten går i bad for hver 36 timer i stedet for hver dag. På den måde giver du huden en chance for at komme ovenpå igen. Når du tørrer kroppen, kan du også duppe huden særligt i ansigtet i stedet for at gnide håndklædet mod huden.

Brug fedt- og fugtighedscremer lige efter badet

Efter et godt bad kan du overveje at bruge dine uparfumerede cremer på kroppen her. Hvis du benytter dig af cremer med glycerin, er der større chance for, at du undgår tør hud. Glycerin er et fugtighedsbevarende stof, og det hjælper huden til at holde på fugten, så den ikke tørrer ud lige med det samme. Sørg for at cremen har en kold temperatur, da det beroliger huden og får den til at slappe helt af.

Sørg for et godt indeklima

Vind og vejr betyder rigtig meget for din hud, men det er ikke bare udendørs, du skal være opmærksom på klimaet. Indenfor er lige så vigtigt. Luft godt ud og sørg for, at varmen ikke bliver for dominerende. Det er nemlig med til at udtørre huden hurtigere, når det er lummert indenfor. Når du går indendørs, så sørg også for at have tøj i luftigt materiale som bomuld, der ikke udsætter huden for irritation.

Drik masser af vand

De færreste tænker over det, men tør hud kan faktisk være et symptom på, at du drikker for lidt vand i det daglige. Fugten kommer nemlig også indefra, og hvis du for længst har erstattet vandet derhjemme med sukkerdrikke eller det, der er værre, så giv vandet en chance. Drik mindst 1-1,5 liter om dagen, så er du med til at opretholde kroppen naturlige fugtbalance. Og så det er tilmed sundt og uden kalorier.