Mad & Vin

Helstegt Mortens Aftens and med æble og abrikos

Mortensaften fejres traditionelt den 10. november med at spise gås eller and. Den Morten, som vi fejrer, hed oprindeligt Martin og var biskop af Tours. Historien om hvorfor vi fejrer ham gemmer vi til en anden god gang. Her er i stedet opskriften på en god helstegt and du kan servere:

6 personer

1 hel and (gerne økologisk)
Salt og friskkværnet peber

Fyld

1 æble i både (f.eks. Cox Orange)
1 økologisk appelsin i både
100 g tørrede abrikoser
10-12 kviste timian
1 spsk hele sorte peberkorn
Salt og friskkværnet peber

1: Skold anden ind- og udvendigt med kogende vand. Gnid den indvendigt med salt og friskkværnet peber.

2: Bland æbler, appelsin, abrikoser og timian, og fyld det i anden. Luk åbningen til med en kødnål. Gnid anden udvendigt med salt og friskkværnet peber.

3: Steg anden ved 200 grader i 2½ time. Tjek om kødsaften der kommer ud er klar og fin, i så fald er anden færdig. Kommer der blod ud skal den have lidt længere tid i ovnen.

4: Lad anden hvile 10 minutter inden udskæring. Læg den i et ildfast fad. Hvis den er blevet kold og skindet ikke er sprødt, kan du grille den i ovnen i 5 minutter.

5: Servér anden med fyldet til, brunede kartofler, brun sovs og rødkål – eller en frisk salat med æbler hvis det skal være lidt mindre ”julet”.

Bon appétit x