Mad & Vin

Thai paella med rejer, chili og frisk koriander

Her er opskriften på alletiders thai paella. I virkeligheden har opskriften ikke så meget med paella at gøre, men ideen til retten er nu engang udsprunget af den klassiske spanske paella – deraf navnet. Flere af råvarerne er i denne udgave skiftet ud med råvarer man ofte ser i klassiske thairetter. Thai paellaen er super lækker hvis man generelt er til smagen af thai mad, herunder citron, chili og frisk koriander.

Ingredienser / 6 portioner

6 spsk olivenolie
1 1/2 kilo rejer (almindelige eller tigerrejer)
1 citron
150 gr sukkerærter skåret i halve diagonalt
1 frisk rød chili i skiver
1 stor tomat skåret i små tern
1 stor gulerod skåret i små stykker
4 fede hvidløg skrællede og hakkede
1 tsk røget paprika
8 dl kyllingebouillon
1/4 tsk safrantråde / kan erstattes med gul eller grøn karry
3 dl sushi ris
Salt og peber
Frisk koriander

Sådan gør du

1: Opvarm olivenolien i en stor ovnfast paellapande eller wok.
2: Bland rejer og saften fra citronen og krydr med salt og peber.
3: Hæld rejerne på den opvarmede paellapande og kog et par minutter under omrøring, indtil rejerne begynder at blive lyserøde.
4: Flyt rejerne ud til kanten af ​​panden og tilsæt gulerødder i midten af panden. Steg gulerødderne cirka 4 minutter under omrøring.
5: Tilsæt sukkerærter og chili. Steg alle grøntsager sammen cirka 2 minutter mere.
6: Tilsæt tomater, hvidløg og salt til blandingen og rør det hele rundt cirka 6 minutter.
7: Drys med røget paprika og steg i et minut med grøntsager og rejer.
8: Tilsæt safran eller karry og buillon. Kog blandingen op. Dette kan tage op til 20 minutter afhængigt af dit komfur.
9: Skru ned når blandingen koger og drys risene i og rør rundt.
10: Kog i 10 minutter. Rør blandingen rundt. Skru ned for varmen og kog i 10-15 minutter mere under omrøring med 5 minutters intervaller, indtil væske er absorberet og risen er al dente.
11: Tag panden af blusset og lad stå i ca. 5 minutter før servering.

Server med frisk koriander og citronskiver på toppen x