Mad & Vin Sponsoreret indhold

Nynordisk gourmet og særligt udvalgte råvarer: I rustikke, stemningsfulde lokaler

Med “Lækre Smagsoplevelser i København” sætter vi fokus på alle de spændende kulinariske oplevelser, området byder på. Vi spotter de gode cafeer, restauranter og kaffebarer og udvælger særlige menuer, desserter, is og andre oplevelser til gane og mave. Den næste oplevelse i serien bringer os til en anmelderrost restaurant i rustikke rammer på Holmen.

I historiske lokaler midt i det gamle, stemningsfyldte søværnsområde på Holmen ligger Restaurant 56 grader. Rå stenvægge, fritstående træbjælker og plankegulve, som fortæller en del af stedets historie, er de perfekte rammer til restaurantens nordiske gourmet-køkken. 56 grader er en restaurant, der kan sit håndværk og får alle detaljer til at gå op i en højere enhed. Navnet kombinerer både den nordlige breddegrad, hvorpå København ligger og samtidig også kernetemperaturen på 56 grader i kødet.

I historiske lokaler midt i det gamle, stemningsfyldte søværnsområde på Holmen ligger Restaurant 56 grader.

På Restaurant 56 Grader er der tæt dialog med personalet og du får en madoplevelse ud over det sædvanlige.

Det anmelderroste køkken, der flere gange er anbefalet af Michelin, anvender udelukkende danske råvarer og henter dem helst så tæt ved som muligt. Der er fokus på både bæredygtighed i alle led samt på økologiske og biodynamiske råvarer. Stedet har således et tæt samarbejde med en gård på Lolland samt Seerupgaard i Dragør og flere andre lokale og gerne små landmænd, som de selv har fundet. Derudover dyrker restauranten flere urter, grøntsager og bær på deres egne udendørsarealer. Nærheden til producenterne er lige så essentiel som nærheden til gæsterne. Når du besøger 56 grader, får du personlig behandling med tæt dialog med personalet og en madoplevelse ud over det sædvanlige.

Finere madlavning

Restauranten byder på finere madlavning i kategorien det nynordiske køkken og eksperimenterer ud fra årstidens råvarer, så gæsten kan være sikker på at få en oplevelse hver eneste gang. Køkkenet kører ud fra faste månedsmenuer, der varierer efter sæson og rådighed.

Head chef and owner Kenneth Ellegaard – Billede af Peter Jon Larsen.

Som noget nyt har restauranten ikke faste åbningstider, men har i stedet åbent, når der er gæster i restauranten – næsten lige meget hvad tid på dagen. Det betyder, at man skal ringe og bestille bord, eller man kan blive skrevet på venteliste og blive ringet op, når der er åbent. På den måde er der altid liv i restauranten, og det betyder også sikkerhed for god energi og helt friske varer, der bliver hentet frisk fra landmanden samme dag, som der er gæster.

Altid sikkerhed for god energi og helt friske varer.

Mulighed for at afholde selskaber i historiske og idylliske omgivelser.

Der er desuden masser af mulighed for at holde selskaber, virksomhedsmøder eller lignende og maden kan sammensættes ud fra en dialog omkring smag og ønsker. Derudover byder 2020 på en række af fastlagte arrangementer, der byder på 6 retter ved langbord og med temaer som for eksempel Hvid Januar med fokus på sundhed og ingen alkohol eller fokus på tysk vin i august.

56°
Krudtløbsvej 8
1439 København K
Hjemmeside: www.56graderkbh.dk

I samarbejde med 56°