Mad og vin Sponsoreret indhold

Vi guider dig til byens bedste sandwich

Du går rundt med en lille sult, som hvert øjeblik kan udvikle sig til et decideret hul i din mave. Heldigvis for dig har du denne guide lige ved hånden, så hvad enten du er til italiensk, vegetar eller noget helt tredje, så er der en sandwich til dig. Se billederne og læs her om fire gode sandwich på Frederiksberg.

Café Juicy – Simpelt og godt

Der dufter af frisk frugt, når man træder ind på Cafe Juicy på Gammel Kongevej. Musikken er rolig, og cafeen er indrettet med siddepladser i begge sider. På billedet ser man en af stedets populære sandwich med kylling, mozzarella, avocado og pesto. Sandwichen på billedet koster 44 kroner.

Find den her:
Gammel Kongevej 86
Facebook/cafejuicyfrb

 

Sund Sult – vegetarens favoritbøf

Montren hos Sund Sult strutter af friske råvarer. Blandt stedets mange populære sandwich finder man blandt andet deres vegetar-sandwich (se billedet). Den består af en bøf, som er lavet af kartoffel, broccoli, squash, gulerod og havregryn og smagt til med gode krydderier. På trods af stedet beskedne størrelse har de også formået at sørge for en masse siddepladser, så man kan blive siddende og nyde sin mad. Sandwichen på billedet koster 49 kroner.

Find den her:
Gammel Kongevej 147
sund-sult.dk

 

Forno a Legna – italienske toner

Forno a Legna giver dig associationer til det autentiske Italien. Olivenolie, tapenade, foccacia og meget mere ligger overalt i det kombinerede madhus og italienske supermarked. Sandwichen på billedet koster 38 kroner, og den indeholder både laks, napolitana salat, grøn pesto, smørost og agurk.

Find den her:
Falkoner Alle 42
Facebook/fornoalegnakbh

 

Hiko Sandwich – et mekka af råvarer

Hos Hiko er der ikke sparet på ingredienserne. Tandoori-Kylling, chili-smørost, naturlig salat, rødløg, soltørrede tomater, salattern, jalapeños, agurker og endnu flere lækre ingredienser danner rammen om denne sandwich, der prikker til alle dele af dine smagsløg. Til at skylle ned med tilbyder Hiko Sandwich både ginger-shots og friskpresset juice. Sandwichen på billedet koster 53 kroner.

Find den her:
Nordre Fasanvej 26
Facebook/Hikopizzaogsandwich