Mad og vin

Morgenmads-dessert: Grapefrugt med topping

Det er så simpelt, at det næsten ikke engang er en opskrift. Til gengæld er det også så lækkert, at du ikke må snyde dig selv for at prøve det.

Når morgenmaden er indtaget, er det ofte, som med alle andre måltider, at man får lyst til noget sødt. Wienerbrødet har længe været yndet klassiker, men hvis man ikke er til smør og sukker i så store mængder, bringer vi her et lille alternativ. En fantastisk kombination af sødt og surt.

Ingredienser:
Grapefrugt
10 – 15 blade Mynthe
50 gram Rørsukker

Sådan gør du:
Pluk mynthebladene og kom dem op i en morter sammen med rørsukkeret. Mos det godt sammen, til det bliver en lille grøn masse.

Skær din grapefrugt over og spred mynthe-sukker-blandingen ud over.

Tip: Afhængig af hvor stor en sukkergris du er, kan du naturligvis skrue op og ned for mængden af sukker.