Mad & Vin Sponsoreret indhold

Lækre smagsoplevelser: Spændende retter i moderne rammer

Med “Lækre Smagsoplevelser i Holstebro” sætter vi fokus på alle de spændende kulinariske oplevelser, byen byder på. Vi spotter de gode cafeer, restauranter og kaffebarer og udvælger særlige menuer, desserter, is og andre oplevelser til gane og mave. Den næste oplevelse i serien bringer os til en hyggelig restaurant centralt i Holstebro, der byder på lækker mad i moderne lokaler.

I 22 år har Restaurant Cook ligget i Enghaven i Holstebro, men det har ikke stået stille gennem årene og sidste år fik lokalerne en grundig makeover og konceptet blev samtidig opdateret. Indretningen er både stemningsfuld og moderne med masser af træ, friske blomster og varme farver. Med plads til op mod 100 besøgende er stedet oplagt til både store og små selskaber, men med mange hyggelige kroge er der stadig en intim og hyggelig atmosfære.

Moderne og hyggelige rammer på Restaurant Cook´s

Huso Akkaya, der startede restauranten i sin tid, har kurdiske aner, og det kan smages i retterne, der er en god blanding af Mellemøstens lækre krydderier og det danske køkken. Restauranten er blandt andet kendt for sine lækre tre-retters aftenmenuer, der er særligt sammensat af kokken og byder på blandt andet rejesalat, lufttørret oksefilet eller börek til forret. Hovedretten består af kalvefilet eller oksemørbrad med forskellige slags lækkert tilbehør og selvfølgelig en dessert til at slutte af på, så du er helt sikker på ikke at gå sulten hjem. Derudover er der også stjerneskud og saftige grillede bøffer på menuen.

Lækkert anrettet møre bøffer.

Restauranten er blandt andet kendt for sine lækre tre-retters aftenmenuer

Restaurantens pizzaer med masser af smag og knasende sprøde bunde er desuden blevet kaldt byens bedste og stedets hjemmelavede döner kebab er helt sikkert også et besøg værd – om du får det i en frisksmurt sandwich eller som durum. Brødet er hjemmebagt, specialiteter som dressinger og lignende er lavet fra bunden og råvarerne er nøje udvalgte. Stedet har åbent hver dag fra formiddag til aften og tilbyder både frokostpizzaer, -bøffer og –burgere.

Byens Bedste pizzaer nydes på Restaurant Cook´s

Byens Bedste pizzaer nydes på Restaurant Cook´s

Krydret med et altid venligt og smilende personale samt god service er Restaurant Cooks et oplagt spisested til en aften ude, på en travl hverdag eller til fejringen af barnedåben, fødselsdagen eller noget helt tredje.

Restaurant Cooks
Enghaven 10
7500 Holstebro
Tlf.: (+45) 97 40 47 49
Hjemmeside: https://restaurant-cooks.dk/

I samarbejde med Restaurant Cooks