Mad & Drikke

Simremad: Coq au vin a la vintertid

Så er der ved at være skruet op for varmen rundt omkring i de små danske hjem, og det giver også anledning til simremad fuld a kraft og varme.

Her er opskriften på en velsmagende coq au vin, der varmer helt ind i knoglerne. Det en ret der giver god mulighed for at hygge sig sammen i køkkenet, da den tager nogle timer at lave.

Ingredienser

1 stor økologisk kylling
1 tsk fint salt
1 flaske rødvin
200 g skalotteløg
250 g champignoner
3 dl kraftig bouillon (helst hjemmelavet)
4-5 fed hvidløg i skiver
1 lille bundt frisk timian
3 laurbærblade
2-3 gulerødder
Salt & friskkværnet peber
Smør og olie
Bredbladet persille

Sådan gør du

Op til 1 time før du “rigtigt” går i gang
Hiv skindet af kyllingen og bred det ud på et stykke bagepapir, krydr med lidt salt (ikke for meget). Bag skindet på 150° i den forvarmede ovn i cirka 25 minutter, eller indtil det er helt sprødt. Lad skindet køle af og bræk det fra hinanden. Gem stykkerne i en lukket beholder. Parter kyllingen i lår og bryst. Skær brystet helt fri af benene og del det i to dele. Skær også lårene af. Rygbenet kan gemmes til bouillon. Masser lidt fin salt ind i kødet, og dæk stykkerne med rødvinen i en skål.

Forbered eventuelt kyllingen aftenen før, og sæt dem i køleskabet natten over. Men du kan gå i gang op til en time i forvejen og stadig få et rigtig fint resultat.

Tilberedningstid: 2 timer
1: Rist de hele svampe og løg i fedtet i gryden, så begge dele får farve – start med løgene de skal have lidt længere tid end svampene. Tag blandingen op og læg til side på en tallerken.
2: Tag kyllingestykkerne op af rødvinsmarinaden og dup stykkerne tørre med køkkenrulle. Gem rødvinsmarinaden.
3: Tilføj lidt mere fedtstof i gryden og steg kyllingestykkerne til de får en flot gylden farve. Krydr med peber.
4: Tilsæt rødvinen sammen med bouillon, grofthakket hvidløg, timian og laurbærblade.
5: Skræl gulerødderne, skær dem i rustikke stykker og kom også dem ned i gryden. Lad kyllingen koge ved svag varme under låg i 45-60 minutter – tag brystet op efter 20-25 minutter.
6: Når alt kødet er færdigtilberedt, tag det op af gryden og sigt skyen over i en ren gryde. Gem gulerødder og hvidløgsstykker. Kog skyen ind til 6-7 dl og smag til med salt og peber.
7: Kog skyen op med kyllingen, bacon, løg og svampe, gulerødder og hvidløg, så det hele bliver varmet godt igennem.
8: Hak persillen groft. Server coq au vin’en med persilledrys, sprødt kyllingeskind og et godt stykke brød til.

Enjoy x