Blogs

Hjemmelavede ispinde med skyr og kirsebær

Maj måned har budt på et fantastisk sommervejr. Lige indtil i dag. Tunge grå skyer hænger på himlen og drypper. Jeg tager det som en mulighed for at blive inde i tørvejr og eksperimentere lidt med hjemmelavede ispinde – som forberedelse til den næste bølge af sommervejr.

Har efterhånden set mange varianter af de hjemmelavede ispinde, som kræver et minimum af forberedelse. Jeg har fundet nogle fine forme på tilbudshylderne i Netto, så det er bare at gå i gang.

Jeg starter med en kirsebær/skyr variant. Tænker at avancere til varianter af frosne drinks-ispinde, når jeg har fået taget på det.

6 stk.
Forberedelsestid: 1 time

Ingredienser

125 g skyr
125 g kirsebær
1-2 tsk honning

Sådan gør du

1. Rør kirsebær, skyr og honning sammen.
2. Fyld formene halvt med kirsebær/skyr/honning blandingen.
3. Stil isene i fryseren i cirka 20 minutter, eller indtil de har sat sig så næste lag kan komme i.
4. Hæld et lag ren skyr og halve kirsebær i.
6. Stil isene i fryseren i cirka 20 minutter, eller indtil de har sat sig så næste lag kan komme i.
7. Fyld formene helt op med kirsebær/skyr/honning blandingen.
9. Sæt pinde i isene.
10. Stil isene tilbage i fryseren og lad dem blive der i cirka 4 timer, eller indtil de er helt frosne.