Shopping Sponsoreret indhold

Kæmpe fødselsdagsfest i Helsingør Bycenter

Fredag den 31. august fejrer Helsingør Bycenter 21 års fødselsdag, med aftenåbent helt til kl. 22 – og masser at komme efter.

Butikkerne har i dagens anledning flotte fødselsdagstilbud og 21% på masser af varer. Men til en fødselsdag er god kage vigtig, og derfor sørger Føtex bageren for en lækker en af slagsen. Og med dejlig kaffe fra Café Tower Brasserie til, så bliver eftermiddagen skudt godt i gang.

For unge (og barnlige sjæle) er der e-sport event, hvor man kan dyste i FIFA 18, Just Dance og Virtual Reality. Helsingør Bycenters konferencier sørger for konkurrencer undervejs – så kig forbi og deltag i dysten.

Flere af butikkerne har fundet nogle helt specielle gaver frem i anledningen af fødselsdagen, og har sammen samlet en lækker fødselsdags goodiebag. Goodiebags’ne uddeles i løbet af aftenen til de første 200 kunder i køen.

Gå ikke glip af vinderhittet ”Higher Ground”, når Rasmussen, vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2018 går på scenen klokken 21. Efter koncerten er der mulighed for at tage selfies sammen med Rasmussen.

Dagens program:

Kl. 14:  Uddeling af gratis fødselsdagskage og kaffe

Kl. 17 – 20.30: E-sport event

Kl. 20.30: Uddeling af goodiebags til de første 200 kunder

Kl. 21: Koncert med Rasmussen vinder af DMGP 2018

Helsingør Bycenter
Stürups Pl. 1, 3000 Helsingør
Tlf: (+45) 2235 5178
helsingorbycenter.dk

I samarbejde med Helsingør Bycenter