Mad & Vin

Ramensuppe med Kylling

Ramen er en klassisk japansk nudelsuppe som lige nu hitter ’big time’ over hele Europa. Suppen er både velsmagende, sund og ret enkel at tilberede. – så er der ingen undskyldning for ikke at smutte en tur i det japanske køkken.

Oprindeligt kan ramen-suppen laves med alt fra svinekød og æg, til oksekød, skalddyr og vandkastanjer. Kombinationerne er mange og du kan selv sætte dit præg på hvordan netop din ramen skal smage. ForByen har valgt at give suppen et nordisk twist med grønkål og champignon til at spille om imod den saltede kylling og cremede avokado.

Det skal du bruge:
(4 ps.)

  • 4 Kyllingfileter
  • 2 spsk. Olivenolie
  • 1 pk. Ramennudler
  • 1 L. Kyllingboullion
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g. Champignon
  • 4 Avokado
  • ½ frisk grønkål
  • 2 stængler citrongræs
  • 1 frisk rød chili
  • 2 spsk. riseddike
  • 2 spsk. soyasauce
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  • Opvarm ovnen til 225 grader varmluft
  • Kom kyllingefileterne i et ildfast fast og hæld lidt olivenolie over, krydr med salt og peber
  • Steg kyllingen i ovnen i 15 minutter og lad den herefter hvile i 3 minutter inden den skæres i mundrette stykker
  • Kog nudlerne i henhold til vejledningen på pakken
  • Bring kyllingbouillonen i kog – kom hakket hvidløg og citrongræs i. efter 5 minutter tages citrongræsset op igen
  • Skær champignonerne i kvarte og rist dem gyldne på en tør pande
  • Skyld og riv grønkålen i passende stykker, kom det i suppen sammen med champignonerne
  • Tilsæt riseddike og Soya sauce og lad suppen koge i yderligere 5 minutter
  • Fordel nudlerne i 4 skåle og kom kyllingen på
  • Hæld suppen over og fordel grøntsagerne
  • Skær avokadoen i tynde skiver og læg en halv avokado i hver skål
  • Flæk chilien, fjern kernerne og skær den i tynde skiver som drysses over retten umiddelbart inden servering

Velbekomme!