Mad & Vin Sponsoreret indhold

Historien om Street Food

Der er en tendens til at sætte lighedstegn mellem street food og fast food. Men i virkeligheden stammer street food fra New York, fra tiden hvor finanskrisen lige var brudt ud – og hvor mange restauratører måtte dreje nøglen om, eller genopfinde deres forretningsmodeller, fortæller Gry Brix, direktør for Værftets Madmarked.

Gry Brix, direktør for Værftets Madmarked fortæller om street food’ens historie..

I stedet for at stå aften efter aften med tomme borde og vente forgæves på gæsterne, besluttede nogle af restauratørerne, at reducere omkostningerne ved at skære huslejen og lønudgifterne fra. I stedet tog de menukortet med ud på gader og stræder, hvor de solgte deres lækre mad til stærkt reducerede priser. På den måde kunne de fortsat holde liv i forretningen, fortæller direktøren.

Kvalitetsmad til overkommelige priser

Gadekøkkenerne blev ofte transporteret ud i nærheden af byggepladser. Her drog håndværkere fordel af, at kunne få god frokost til overkommelige priser, lige der hvor arbejdet var igang. Og restauratørerne sikrede overlevelse.

Værftets Madmarked på en lun dag

”Der opstod hurtigt et miljø omkring gadekøkkenerne, som ofte bestod af flere boder placeret i klynger. Gadekøkkenerne blev, med deres rige udbud af specialiteter, stemningsfulde samlingspunkter for masser af mennesker i nærområderne”, fortæller Gry Brix.

Street food og fællesskab i Helsingør

Det er denne gademadkultur vi igennem de seneste 5 års tid, har set blomstre op herhjemme også. Helsingør har, ligesom andre steder i landet, taget konceptet til sig. Og selvom Værftets Madmarked ikke er født direkte ud af overlevelse, så er mange helsingoranere glade for madmarkedet.

Fish n’ chips på Værftets Madmarked

”Mange nyder den uformelle måde at være sammen på. Her behøver man ikke sidde pænt og spise med kniv og gaffel. Ungerne kan løbe til og fra. Og alle i selskabet kan selv vælge hvilket verdenshjørne, de vil spise mad fra,” siger Gry Brix.

Typisk serverer et gadekøkken 1-5 retter – tilsammen repræsenter gadekøkkenerne specialiteter fra hele verden.

Har du ikke oplevet stemningen på Værftets Madmarked, så tag vennerne eller familien under armen og kig forbi.

Værftets Madmarked
Ny Kronborgvej 2 – 3000 Helsingør
Tlf. (+45) 49 200 201
info@vaerftetsmadmarked.dk

 

I samarbejde med Værftets Madmarked