Mad & Vin Sponsoreret indhold

Hent friskfangede fisk på Helsingørs Nordhavn

I juni måned i år slog Andreas Thers dørene op for Kronborg Fiskehus på Helsingørs Nordhavn. I lokalerne ved siden af har han drevet Café Kronborg over sommeren siden juli 2014.

”Jeg har længe drømt om at åbne fiskeforretning i lokalerne her. Da jeg mødte James gik det stærkt. Han er dygtig og konceptet passer godt til min øvrige forretning og til havnen i det hele taget” fortæller Andreas Thers.

Fiskehandler hos Kronborg Fiskehus på Helsingørs Nordhavn, James Ørum. Foto: Torben Sørensen

Der har tidligere været fiskeforretning på samme adresse, og således lever de oprindelige tanker med stedet videre i fornyet udgave.

Frisk fisk direkte fra Øresund

Kronborg Fiskehus har et tæt samarbejde med Søren Jacobsen – eller Søren Fisker som han også kaldes Helsingørs eneste erhvervsfisker. Søren Jacobsens fiskeri foregår ud fra bæredygtige og skånsomme principper. Principper som han også arbejder for at fremme gennem sin post som næstformand i ”Foreningen for Skånsomt Fiskeri”.

Søren “Fisker” med dagens fangst. Foto: Lars Johannessen

”Vi aftager så meget som muligt af Søren Fiskers fangster til forretningen. Det giver bare på alle måder mening, at vi kan tilbyde vores kunder friskfangede fisk fra Øresund – fremfor fisk der har været på tur rundt om den halve klode, sådan som det desværre ofte foregår,” siger Andreas Thers.

Bæredygtighed og rimelige priser

Bæredygtighed er i det hele taget noget der ligger Andreas Thers på sinde. Det er vigtigt for ham at benytte sig af bæredygtige- og lokale tilbud, når det er muligt.

Derfor får Kronborg Fiskehus også leveret en stor del af deres varer fra Kystfiskerkompagniet, en engrosvirksomhed som er stiftet, ejet og drevet af danske kystfiskere. De leverer friskfangede fisk fra de danske farvande af højeste kvalitet og til fair priser. Og så er de fanget udelukkende med skånsomme redskaber som garn, snurrevold, tejner og kroge.

Fiskfangede fisk i Kronbogr Fiskehus -fisket efter skånsomme metoder i de danske farvande. Foto: Torben Sørensen

”Vi gør hvad vi kan for ikke at sætte unødvendige miljømæssige aftryk. Det er noget vi går ret højt op i. Vi kan ikke konkurrere med de billigste forhandlere, men for os giver det bare ikke mening af hente fisk fra Asien, når vi har masser af dem i vores egne farvande,” fortæller Andreas Thers.

Al Kronborg Fiskehus emballage er i øvrigt produceret af bæredygtigt, nedbrydeligt materiale.

Fisk, nytårsmenu og andre højtider

Fisk som rødspætter, laks, tun, rødspætter, hummere, ising, søtunger, torsk og pigvar er at finde i butikken gennem det meste af året. Herudover er der en god variation af de forskellige årstiders sæsonvarer.

Kronborg Fiskehus har også et stort udbud af hjemmelavede fiskepålægs-salater, tærter og fiskefrikadeller. Ligesom man kan bestille menuer til alle større og mindre festlige lejligheder, mærkedage og højtider.

Et udbud af dagens salater. Foto: Torben Sørensen

Til og med december er der mulighed for at bestille Kronborgs Fiskehus nytårs-skaldyrsmenu som indeholder: Friske østers, krebs, krabbehaler, jomfruhummere, røgede eller dampede kammuslinger, hvidløgsrejser, pil selv rejer og fiskehandler og bagermester James Ørums hjemmebagte rugbrød til 399,- eller 499,- med en halv hummer oveni.

Frisk fisk til nytår fra Kronborg Fiskehus

Andreas og James Ørum glæder sig til at til at byde dig velkommen i butikken her:

Adresse: Kronborg Café & Fiskehus

Nordhavnsvej 8 – 3000 Helsingør
Tlf. 49211717
Facebook: Kronborg Cafe & Fiskehus

Åbningstider

Onsdag til søndag: 10 – 18

 

I samarbejde med Kronborg fiskehus