Livsstil Sponsoreret indhold

Udforsk dine sanser på Øresundsakvariet

På Øresundsakvariet i Helsingør kan du udforske alle dine sanser. På det hyggelige saltvandsakvarium i gåafstand fra Kronborg og Museet for Søfart, kan du opleve den rige variation af fisk og havdyr, der findes i Øresund – og komme helt tæt på.

I februar 2019 slog Øresundsakvariet dørene op for et nyrenoveret akvarium, som medarbejderne glæder sig meget til at vise frem for alle besøgende. Der er lagt vægt på gode rammer for oplevelser i akvariet, hvor man både skal se, lytte og mærke.

Øresundsakvariet nedre del. Foto: Kasper Nyberg

Der er også kommet nye havdyr til, otte- og tiarmede blæksprutter, for at nævne et par stykker.

Sanselige oplevelser for store og små

Øresundsakvariet giver både børn og voksne oplevelser, der aktiverer alle dine sanser:

Synssansen:
Kig på fisk og havdyr i akvarierne og bliv overrasket over, hvor farvestrålende og varieret, der er under overfladen i Øresund.
Gå også en tur ned på Vandlaboratoriet på Helsingør Nordhavn og se en lille bid af det naturlige Øresund.

Rød knurhane på Øresundsakvariet. Foto: Tina Andersen

Rødnæb og blåstak

Følesansen:
Få hænderne våde og rør ved krabber, fladfisk, søanemoner og tang i børne-rørebassinet. Mærk, hvordan man med fingrene kan føle, om man har en skrubbe eller en rødspætte i hænderne.

Hvis du tør, kan du også klappe en rokke eller kæle en haj i det store voksen-rørebassin!

Eremitkrebs hviler på bunden

Høresansen: 
Slå ørene ud og lyt til akvariets formidlere, når de deler bredt ud af deres viden om fisk- og dyrelivet i Øresund, og svarer på dine spørgsmål.

Tag på bådsafari med Øresundsakvariet og hør marsvinet pruste vand fra sit åndehul, havfuglene skrige og det store plask, når tunen springer.

Marsvinesafari på Øresund med Øresundsakvariet

Lugtesansen: 
Lugt til fisken!

Når Øresundsakvariet afholder dissektioner af fisk eller havdyr, bliver flere sanser brugt – ikke mindst lugtesansen – når de viser, hvordan fisk og dyr ser ud inderst inde.

Smagssansen:
Aktivér smagssansen og tag med på stranden og saml urter med akvariets ”vild mad-formidler”. Bagefter tilberedes der vild mad med de indsamlede ingredienser fra strand og hav, der behager, udfordrer og overrasker smagsløgene.

Fjerstjerner. Foto: Kasper Nyberg

Aktiviteter på Øresundsakvariet – hele året rundt

Hver dag året rundt fodres havdyrene i de forskellige akvarier. Formidlere fortæller om de fisk og dyr de fordrer, og svarer på alle dine spørgsmål.

Hele årets rundt kan du også komme med Øresundsakvariet ud på spændende ekspeditioner både på og i nærheden af Øresund.

Hold dig opdateret om Øresundsakvariets aktiviteter på Øresundsakvariets hjemmeside og på Øresundsakvariets facebook side.

Øresundsakvariet
Strandpromenaden 5 – 3000 Helsingør
Tlf. +45 3532 1970
oresundsakvariet.ku.dk

 

I samarbejde med Øresundsakvariet