Livsstil Sponsoreret indhold

Thomas Jürgensen anbefaler: Fem fantastiske steder i Fredensborg

Det smukke Fredensborg er omkranset af billedskøn natur og rekreative områder, med plads til store og små. Den fredelige by bærer præg af stolte, royale traditioner, med det historiske Fredensborg Slot, hvor kongefamilien holder til i sommermånederne.

Thomas Jürgensen kender byens baggrund og historie helt ned i detaljerne. Thomas Jürgensen har haft kontor i Fredensborg siden 2006. Årenes erfaring og et job som ejendomsmægler, har ført ham rundt i hver en krog i kommunen og Fredensborg by. Det har givet ham et lokalkendskab, som kun er de færreste forundt. Thomas Jürgensen deler her ud af sine yndlingssteder i Fredensborg:

1: Fredensborg Store Kro

Fredensborg Store Kro. Foto: Lars Johannessen

Jeg holder meget af Fredensborg Store Kro, hvis oprindelse kan dateres helt tilbage til 1773. Kroen har virkelig fået nyt liv efter, at Lise og Niels Fennet købte den i 2013. Der er pustet så meget kærlighed ind i projektet. Hotellet er smukt indrettet med respekt for fortiden, og det er en fornøjelse at besøge bistroen, som serverer fantastisk mad god vin til.

2: Fredensborg Slot, Orangeriet og Slotshaven

Fredensborg Slot. Foto: Lars Johannessen

Fredensborg historiske slot og stemningsfulde slotshave kommer man ikke uden om. Det er et yndet udflugtsmål for mange, og det er det også for mig og min familie. Den franskinspirerede barokhave er en oplevelse på alle tider af året. De fine Wiedewelt skulpturer og Nordmandsdalen giver et indblik i historien, og haven er fyldt med fine fredfyldte kroge. Orangeriet, som man kan opleve i sommermånederne, er også skønt.

3: Sørup – Ishuset og de hyggelige havne

Sørup Ishus. Foto: Lars Johannessen

Sørup Is & Kaffestue ligger lige ned til Esrum Sø, som i øvrigt er landets anden største sø. Fra ishuset kan man lade sig betage af livet på søen, mens man nyder en god is. De idylliske rammer byder desuden på et rigt fugleliv og en masse mennesker, som sejler forbi i kano, kajak, robåde og sejlbåde. Jeg holder også meget af de små hyggelige havne i området – og så er det dejligt nemt at komme hertil.

4: Knurrenborg Vang

Knurrenborg Vang. Foto: Lars Johannessen

Få kilometer syd for Fredensborg ligger den lille, fine skov Knurrenborg Vang. Her er jeg glad for naturlegepladsen for børn, Glenten, som også fungerer som udendørs motionsrum for voksne. Det er en fin måde at være flere generationer sammen på, synes jeg. Glenten ligger på Lysthusbakken, hvorfra der er en flot udsigt over skoven. Lige nu kan man nyde bøgen, som står helt nyudsprunget, flot og lysegrøn.

5: Capa City

Capa City. Foto: Team Capa City

Ikke alle ved, at Fredensborg også er kendetegnet ved, at have flest heste per indbygger. Jeg rider ikke selv, men forstår godt fascinationen af ridesporten. Et af Fredensborgs ridecentre er Capa City, som er et stort talentudviklingscenter for unge springryttere. Faciliteterne er internationalt anerkendte, og ridesports-interesserede kan flere gange om året opleve stævner på Capa Citys arealer.

Om Thomas Jürgensen

Thomas Jürgensen er indehaver af Nybolig Humlebæk & Fredensborg. Han er uddannet ejendomsmægler og valuar. Han overtog butikken i Humlebæk i 1998 og åbnede Nybolig i Fredensborg i 2006. Han blev selvstændig for at kunne gøre tingene på sin egen måde. Du er velkommen til at kontakte Thomas Jürgensen, hvis du vil høre mere om Humlebæk og omegn.


Adresse: Nybolig Thomas Jürgensen / Fredensborg

Wendorfsvej 6, st. mf. – 3480 Fredensborg
Tlf. (+45) 4919 3000
M. 3480@nybolig.dk

Adresse: Nybolig Thomas Jürgensen / Humlebæk
Humlebæk Strandvej 83 – 3050 Humlebæk
Tlf. (+45) 4919 3000
M. 3050@nybolig.dk

 

I samarbejde med Nybolig Thomas Jürgensen