Livsstil Sponsoreret indhold

Stort folkemøde om fremtidens Helsingør

Helsingør Kommune skal lægge de store linjer for udviklingen frem mod 2030 – og du kan være med til at sætte retningen. Er du ung i kommunen? Har du børn i skole og dagtilbud? Tænker du på bæredygtighed? Eller har du en mening om kultur og erhvervsliv? Så kom til folkemødet den 23. februar kl. 10-16 i Helsingør Hallen.

Paneldebat, kunstværk eller robot-ræs?

På dagen er der noget for alle aldre. Du kan opleve paneldebatter med lokale politikere og eksperter fra hele landet, besøge stande med foreninger, som også giver deres bud på fremtiden eller slappe af i en samtalesalon, hvor tunge emner bliver vendt i et mere roligt tempo. Et andet sted bliver visionen malet af kunstneren og komponisten Carsten Dahl.

Dine ideer er også meget velkomne. Folkemødet er nemlig en del af Vision 2030, som Byrådet skal beslutte inden sommerferien.

Folkemødet for børn

Kig forbi Science-rummet, hvor børn og voksne kan bygge en 1:1 bro over Forandringens flod, tegne deres drømmekommune, kode med micro:bit og se robotter ræse afsted på LEGO League-banerne. Eller hvad med at dissekere en rigtig fasan sammen med naturfagsvejlederne fra Naturcenter Nyruphus?

Alle debatter tager udgangspunkt i syv temaer, se dem her.

”Både politikerne og kommunens medarbejdere arbejder efter Vision 2020 i alle forslag og sager. Derfor er det virkelig vigtigt, at borgerne er med til at udforme den nye vision”, understreger borgmester Benedikte Kiær.

Vision 2030 skal bygge videre på Vision 2020, der blandt andet har styret mod at tiltrække flere familier og besøgende til kommunen, være attraktiv for erhvervslivet samt inddrage borgerne i fællesskabet.

Hvordan er det gået med Vision 2020? Se resultaterne her.

”Vores arbejde med Vision 2020 har givet mange gode resultater. Flere er flyttet til kommunen, og besøgstallene stiger inden for både turismen, museer, endagsgæster, store arrangementer og konferencer. Det giver plads til, at vi nu kan udvikle nye byområder, styrke erhvervslivet, få flere uddannelser hertil og meget mere”, fortæller Benedikte Kiær.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu til Folkemødet 23. februar, hvis du vil have en stemme i debatten om Vision 2030.

Se mere om folkemødet på Helsingør Kommunes facebookside her.

AdresseHelsingør Hallen
Gl. Hellebækvej 63-65 – 3000 Helsingør

 

I samarbejde med Helsingør Kommune