Livsstil Sponsoreret indhold

Silvia Madsen fejrer 20 års jubilæum

Stort tillykke til Silvia Madsen, som 22. januar 2019 kunne fejre 20 års jubilæum som klinikassistent på tandlægeklinik Betina Grønbæk.

”Silvia Madsen har været en væsentlig drivkraft i forhold til at udvikle klinikken, og gøre den til dét den er i dag. Et stort tillykke med jubilæet skal der lyde fra alle os på klinikken”, fortæller klinikindehaver og tandlæge Betina Grønbæk.

Da Betina Grønbæk overtog klinikken i 2007, havde Silvia Madsen allerede været ansat på klinikken i 8 år. Hun har således været en fast bornholmsk klippe på klinikken gennem alle årene, dette kommer til udtryk i hendes relation til patienterne. Silvia Madsen er meget vellidt, og særlig kendt for at være dygtig til patienter med tandlægeskræk.

Også Silvia Madsens kollegaer sætter stor pris på hendes store engagement. Hun var blandt andet drivkraften bag klinikkens tur til Rwanda i 2016, hvor hele teamet tog sammen afsted en uge, for at gøre en fælles indsats for folk i nød.

Ved siden af arbejdet på klinikken, er Silvia Madsen tæt på at færdiggøre en kandidatuddannelse for klinikassistenter. En overbygning som kun få klinikassistenter i Danmark kan bryste sig af, og som Betina Grønbæk fremhæver som en stor gevinst for klinikken.
Tandlægefaget er i rivende udvikling, og Silvia Madsen er helt opdateret på lovgivning og de mange nye regler for hygiejne, materialer, persondata og national-kliniske retningslinjer som i disse år ruller fra myndighederne til privat praksis.

Om Tandlæge Betina Grønbæk

På tandklinikken Betina Grønbæk lægges der stor vægt på, at patienter og tandlæger kender hinanden, så det bliver en god oplevelse for alle, at komme i klinikken.

Adresse
Stjernegade 22, 1. tv – 3000 Helsingør
Tlf. +45 49219960
betinagrønbæk.dk

I samarbejde med Betina Grønbæk