Livsstil Sponsoreret indhold

Oplev et gammeldags julemarked og moderne udstillinger hele vinteren i Helsingborg

Der sker meget i Helsingborg i vintermånederne. I december kan man opleve et ægte gammeldags julemarked på Fredriksdal Museer og Haver, og i Dunkers Kulturhus er der en række interessante udstillinger, med fokus på alt fra Helsingborgs lokalhistorie til bæredygtigt design, og menneskers fascination af at dominere og kontrollere deres omgivelser.

I Dunkers Kulturhus kan du også nyde god mad med udsigt over Øresund, og virksomheder kan booke kreative konferencer året rundt.

Julemarked og aktiviteter på Fredriksdal Museer og Haver

Kom i julestemning på det hyggelige julemarked på Fredriksdal i Helsingborg

Nu er det jul igen. Eller rettere, det er snart jul igen. Og i den sædvanlige rækkefølge starter julen på Fredriksdal museer og haver i Helsingborg. I weekenden den 6. – 8. december kan du nyde et gammeldags julemarked, som helt sikkert får dig i vaskeægte julestemning.

På gader og torve spilles der julemusik, og hos udstillerne finder du unikke julegaver til at lægge under juletræet og skånske lækkerier til julebordet. Friluftsmuseet er dekoreret med flot julepynt, og i løbet af de tre dage er der organiseret et væld af aktiviteter over højtidens tema.
For de små lokker et besøg hos nissen, som de kan udlevere deres ønskeliste til. De kan også lave deres egne julegaver og komme på bjældeklangstur i haverne i hestevogn.

Tag ungerne med en tur i hestevogn på Fredriksdal

Entreen koster kun 120 svenske kroner, hvilket svarer til omkring 84 danske kroner. Hvis du har Kulturkortet, er entréen gratis.

Læs mere om juleprogrammet og Sveriges største friluftsmuseum på fredriksdal.se

Udstillinger på Dunkers kulturhus

Helsingborgs mest kulturelle center, Dunkers Kulturhus, er altid åbent og sætter dine tanker i omløb. Her er der mindre fokus på julen over vinteren, og mere på de fire udstillinger der vises i huset – to af dem har fri entré.

Dunkers Kulturhus, Helsingborg

1: I udstillingen ”På Grænsen: Lokalhistoriske Udstillinger” kan du lære mere om Helsingborgs spændende historie. Her finder du alt fra byens første bil til dinosaurusaftryk, historier fra både vigtige og mindre vigtige lokale personligheder og meget mere.

2: Hvis du leder efter noget, der skaber både omtanke og latter, må du ikke gå glip af ”Homo Consumericus” af Max Gustafson. Max’ knivskarpe illustrationer er en skarp og præcis social kritik om temaet magtforhold og uretfærdighed. Gratis adgang.

Vinterens to store udstillinger er ”Albin Biblom – Swedish Photography Award 2019” af Sandeng og ”Ung Svensk Form Special Edition” i Dunkers Kulturhus.

Albin Biblom: Vinder af Swedish Photography Award

3: I førstnævnte får du chancen for at opdage en kunstner, som verden har brug for at se. Sådan sagde Sandengs jury da de gav Albin Biblom den prestigefyldte ”Swedish Photography Award 2019”. Albins kunst fokuserer på menneskets komplicerede forhold til naturen og bringer det vigtige spørgsmål til live: Hvad handler det egentlig om, menneskets behov for at kontrollere det der rangerer under os?

4: En lidt lettere men mindst lige så vigtig udstilling er ”Ung Svensk Form Special Edition”. Udstillingen sigter efter at øge kendskabet til ungt og innovativt svensk design. Her finder du 29 forskellige udvalgte bidrag fra de sidste fem års ”Ung Svensk Form”. Et must for dem der er interesseret i skandinavisk design.

Oplev “Ung Svensk Form Special Edition” på Dunkers Kulturhus / Foto: Katja Beckman

Entré: 100 SEK. Fri entré med Kulturkortet.

Jul på Dunkers Kulturhus

Dunkers Kulturhus julefejring bliver i år ”Keltisk Jul” med ”West of Eden”. Lørdag den 7. december kan du nyde West of Edens repertoire, der inkluderer irsk og engelsk folkemusik til middelalderens salmer, julesange og moderne klassikere.

Åbent hus på Dunkers Kulturhus

Dunkers Kulturhus inviterer endvidere til åbent hus fredag ​​den 24. januar 2020. Det bliver en aften med alle slags festligheder, når forårets program præsenteres. Der er gratis adgang i hele huset i løbet af denne aften.

Se mere om Dunkers Kulturhus på dunkerskulturhus.se


Adresse: Fredriksdals Frilandsmuseum
Gisela Trapps väg 1 – 254 37 Helsingborg, Sverige
Tlf. +46 4210 4500
fredriksdal.se

Adresse: Dunkers Kulturhus
Kungsgatan 11 – 252 21 Helsingborg
Tlf. (+46) 4210 7400
dunkerskulturhus.se

I samarbejde med Kulturförvaltningen