Livsstil Sponsoreret indhold

Nordsjællands sidste erhvervskunde-bank

Piet Petersen har stået i spidsen for Spar Nord, siden banken åbnede i Helsingør for 10 år siden. Siden har banken udviklet sig fra at være en relativt lille filial til over årene at være godt etableret i bybilledet – og til at blive en af de helt store banker med mere end 20 ansatte.
På landsplan anses Spar Nord-kæden i dag for at være Danmarks femtestørste bankvirksomhed.

På flere områder er Spar Nord gået mod strømmen. Hvor tendensen i bankverdenen siden finanskrisen har været at blive mere digitale og mindre personlige i forbindelse med rådgivningen, har de hos Spar Nord valgt at udvide staben af personlige rådgivere.

”Vi mener at den nærhed som den personlige relation giver, er vigtig. Det skaber tillid, og det går begge veje,” fortæller bankdirektør Piet Petersen.

Tendensen har ligeledes været at skære erhvervsafdelingerne fra. I dag er Spar Nord den eneste bank i Helsingør og Nordsjælland som tager nye erhvervskunder ind og erhvervsafdelingen er efterhånden blevet en større erhvervsafdeling med 9 medarbejdere.

Sværere at blive erhvervskunde

Når man gerne vil være erhvervskunde i en bank, skal man fremlægge dokumentation om sin virksomhed for at sikre både banken og de eksisterende kunder mod svindel og økonomisk kriminalitet. Bankerne er blevet mere selektive. Det er godt for banken i det lange løb og for de eksisterende kunder. Men det betyder også, at det kan være svært for nogle virksomheder at få en bank.

”For 15 år siden gik man ind og røvede en bank. I dag henter svindlere pengene på langt mere avancerede måder. Det har vi som bank selvfølgelig et ansvar for at undgå, og derfor er vi meget grundige i vores verificering af virksomhederne,” fortæller Spar Nords erhvervschef Preben Blauenfeldt.

I sidste ende bliver langt de fleste virksomheder da også optaget som erhvervskunder, hvis de kan fremlægge kompliance som er godkendt af en autoriseret revisor. Desværre kommer en lille procentdel i klemme ved ikke at have orden i sine papirer og regnskaber.

”Vi vil naturligvis gøre hvad vi kan for at rådgive både nuværende og fremtidige kunder så godt som muligt. Vi er til for at støtte op om lokalsamfundet og bidrage til byens udvikling, og vi er en bank for alle erhvervskunder – små som store”, uddyber Piet Petersen.

Vigtigt at have en dygtig, autoriseret revisor

Spar Nord arbejder tæt sammen med den lokale, statsautoriserede revisionsvirksomhed Kallermann Revision A/S.

”Det er meget vigtigt for os som bank at have dygtige, autoriserede revisorer tilknyttet erhvervsafdelingen. Og da Kallermann Revision ligesom vi er en lokal virksomhed, har vi sammen langt bedre forudsætninger for at hjælpe vores kunder med en verificering, hvis der opstår tvivlsspørgsmål,” fortæller Piet Petersen.

Kallermann Revision er et ”full service” revisionsvirksomhed med 30 medarbejdere, som laver alt fra regnskab og revision til skatte- og momsrådgivning og lønadministration.
Peter Kallermann startede virksomheden op i Helsingør, hvor han selv er født og opvokset, for 18 år siden i 2001. Selv kalder han den for et almindeligt, stort revisionsfirma der ligger i en skøn provinsby, som han aldrig flytter fra.
Kallermann Revision er tilknyttet Revisortilsynets kvalitetskontrol og medlem af Foreningen for Statsautoriserede Revisorer. -Det er kun godkendte revisorer, der kan afgive erklæringer i de fleste selskabsregnskaber og til andre offentlige instanser.

”Vores tætte samarbejde med Kallermann Revision betyder, at vi kan trække på hinandens ekspertiseområder og derved tilbyde kunderne de bedste løsninger på markedet,” fortæller Piet Petersen.

”Og vi tager alle typer virksomheder ind uanset størrelse – alle er velkomne i Spar Nord,” tilføjer han.

Har du en virksomhed og er interesseret i at høre mere om erhvervsafdelingen i Spar Nord, er du velkommen til at kigge forbi eller til at kontakte banken her:

Adresse: Spar Nord

Sct. Olai Gade 39 – 3000 Helsingør
Tlf. (+45) 4925 0470 eller
Direktør Piet Petersen: Tlf.  2527 0854 / Mail : ppt@sparnord.dk
Web: sparnord.dk/helsingoer

Foto: Peter Kallermann, Preben Blauenfeldt og Piet Petersen / JMA

 

I samarbejde med Spar Nord