Livsstil

Gode råd ved salg: Få to vurderinger men vælg med maven!

Sponsoreret: Casper Nielsen fra danbolig Helsingør tøver ikke, da Forbyen beder ham om at få et godt råd til en nyslået sælger.

”En potentiel sælgers situation kan være meget forskelig. Det kan være man skal videre til noget større, men det kan også være, at et hjem skal blive til to ved en skilsmisse, eller at huset er blevet for stort, og man skal til noget mindre. Men uanset om det er det ene eller det andet, så er det en god ide at få flere mæglere ud for at kigge på ejendommen. Det er selvfølgelig vigtigt at danne sig et billede af mulig pris og omkostninger ved salg. Det er godt at få et overblik over om den pris og det omkostningsbillede, man som sælger forventer, er realistisk. Sidst men ikke mindst får man et godt billede af, hvilken mægler man føler, man kan have tillid til.

Men de fleste kigger vel på bundlinjen for at se, hvad de får mest ud af?

”Ja, nogen gør. Men mit råd er nu engang, at man ikke nødvendigvis skal gå efter den højeste pris og de færreste omkostninger. Man skal altid spørge efter ”drømmeprisen”, ”den realistiske pris” og ”prisen ved her og nu salg”. Så får man fornemmelsen af det spænd hus eller lejlighed kan gå for. Og så skal man vælge med maven. Finde den mægler man har tillid til. Mange forsøger at handle på honoraret. Mit råd er her: Lad være med at spare 5-10.000 kroner. Det viser sig ofte, at det i det store billede slet ikke kan betale sig.”

Det er jo nemt nok for en mægler at sige. Det er sælger, der skal have penge med sig videre!

”Det kan jo være sælger er bedre tjent ved at give mægleren en gulerod. Få sat et honorar til den realistiske pris. Får mægler solgt det dyrere, bliver honoraret større. Bliver ejendommen solgt billigere får mægleren mindre. Hos danbolig har vi det princip, at vi får honorar, hvis vi sælger. Ellers er det gratis. Men der må gerne være en ekstra risiko for os. Det resultatmotiverende er en drivkraft også for os mæglere. En sådan ekstra risiko får både sælger og køber noget ud af.

Hvis du skal råde sælger til for at få huset til at fremstå mest salgbart. Hvad skal det så være?

Hop ikke på den der med at vente med at lave tilstandsrapport. Mit råd vil være at få en byggesagkyndig til at udarbejde en kladde. En rodet tilstandsrapport med mange fejl, uanset om de er alvorlige eller har mindre betydning virker ikke fremmende på et salg. Når kladden er udarbejdet skal man vælge hvilke fejl og skader, man skal få udbedret, inden den endelige tilstandsrapport ligger. Jeg kigger gerne kladden igennem sammen med sælger. Vi har stor erfaring med, hvad der ”støjer” i en tilstandsrapport.

Er det ikke ”at snyde” køber?

Nej, slet ikke. Skaderne bliver jo udbedret, og der er ikke noget fordækt i det. Og i forhold til sælger er der tale om professionel rådgivning for at hjælpe sælger til det bedste resultat.

Du siger: Hop ikke på den der med at vente med at få lavet tilstandsrapport, til der er en interesseret køber. Hvad mener du med det?

Forestil dig at I har aftalt en pris. Køber kender den pris. Så dukker der fejl og mangler op i en tilstandsrapport på lad os sige 100.000 kroner. Så kan sælger kun en ting. Det er at give et afslag på det fulde beløb. Prisen på boligen er jo sat, uden at fejl og skader er kendte. Det er svært at argumentere anderledes.

Nu er mægleren fundet, tilstandsrapport udarbejdet, prisen sat, honorar aftalt og de aftalte fejl og mangler udbedret. Hvad skal sælger så iagttage?

De skal byde potentielle købere velkomne. Huset skal være rent og indbydende. Faktisk som skal du have gæster. Der kan vi også godt lide at huset er pænt og indbydende. Der må gerne dufte godt. Førstehåndsindtrykket betyder rigtig meget.

Hvad er et godt salg for dig?

Det er, når både køber og sælger begge siger: Det var en helt igennem ordentlig proces. Når forventningerne er afstemt hele vejen igennem. Og gerne at jeg som mægler har præsteret lige lidt mere, end de havde forventet. Hver en tilfreds kunde betyder noget, når man arbejder i en by som Helsingør. Vi møder hinanden alle steder: I skolen, til fodbold, over køledisken. Jo flere tilfredse kunder, desto flere er der også, der vil anbefale dig til venner, familie og naboer. Så enkelt er det.

Om danbolig i Helsingør
danbolig har ligget i Helsingør siden 1988. 30 års erfaring i lokalområdet og godt netværk, har placeret danbolig som markedsledende inden for køb og salg af ejendomme. danbolig står for godt håndværk, og ejendomsmæglerne hos danbolig gør altid deres bedste for at indfri kundernes forventninger. Hos danbolig kender ejendomsmæglerne alle egne og kroge i Helsingør kommune helt ud i detaljerne.

Kim Nielsen er indehaver, mens Casper Nielsen er ejendomsmægler og daglig leder. Herudover er Signe Thomassen og Anders Jonsson ejendomsmæglere, Josephine Wismar ejendomsmæglerstuderende, mens Simone Bjellum tager sig af administration og vurdering.

Har du spørgsmål eller kommentarer til artiklen, eller forslag til emner vi kan sætte fokus på i den kommende række af artikler om køb og salg af fast ejendom, er du altid velkommen til at kontakte danbolig Helsingør og forbyen.dk.

danbolig Larsen og Nielsen i Helsingør
Kongensgade 2 – 3000 Helsingør
+45 4926 1100
helsingoer@danbolig.dk