Blogs

Ferietid, lange morgener og nu med E-avis

Jeg skal have mit daglige nyhedsfiks, og nu er det snart ferietid – og hvad gør jeg så?

Jeg starter hver eneste morgen med at kigge Helsingør Dagblad igennem. Når man er et nysgerrigt menneske, og ikke vil gå glip af  noget – heller ikke hvad der rører sig i lokalområdet, så har jeg en udfordring, når jeg tager på ferie. For hvordan får jeg min avis med?

Jeg har tidligere siddet på Helsingør Dagblads redaktion. Jeg ved hvor dygtige og velinformerede vores journalister er. Det er faktisk svært at finde en historie der ikke allerede har fundet frem til redaktionen. Hver dag er der nye, spændende og oplysende artikler i Helsingør Dagblad.
Hvis man vil have det fulde overblik over, hvad der sker i Helsingør kommune på den politiske scene, på ældreområdet, kulturområdet, holde sig opdateret omkring forestående byggeprojekter og hvilke butikker der åbner og lukker, læse portrætter af spændende mennesker, omtaler af events, anmeldelser af film og alt muligt andet, ja, så er det her man skal kigge.

Men nu er det snart ferietid, og det betyder at jeg ikke har adgang til min morgenavis. Selvom ferie i teorien betyder pause fra online, kvalitetstid med familie og venner, sol sommer og strandture – så er jeg alligevel glad for kunne starte dagen med at danne mig nyhedsoverblikket via Helsingør Dagblads e-avis.

Et månedsabonnement koster kun 39 kroner, så det er også lige til at overskue. Og så vil jeg bare se frem til at have lidt længere tid til at tygge avisen igennem i ferien.

God ferie derude x