Livsstil Sponsoreret indhold

Fæld-selv juletræer, julehygge og Baagø pølser på stemningsfulde Nykro

I sidste weekend åbnede fæld-selv juletræsmarkedet på Nykro i Espergærde. Til og med 23. december er der mulighed for at få en skøn familie-juleoplevelse til erindringsbogen, på den hyggelige familiedrevne gård, på Kongevejen i Espergærde.

Indehaver Arne Jørgensen i udendørskøkkenet på Nykro. Foto: JMA / Forbyen

På Nykro kan man fælde sit eget juletræ, drikke julegløgg efter Arnes brors opskrift, spise nybagte æbleskiver med hjemmelavet marmelade og rygende varme Baagø pølser fra grillen. Drikke saft fra egne bær, bage snobrød og gå på opdagelse i gårdens stemningsfulde gårdbutik, hvor du finder alt til julehyggen, juledekorationerne og juletræet.

Arne Jørgensens hjemmebyggede legeplads med klatrevæg på Nykro. Foto: JMA / Forbyen

Nykro leverer også juletræer i hele Nordsjælland og i Københavnsområdet.

Familiedrevet gård og landsted

”Det var min far Niels, der plantede de første juletræer, og da mine forældre ikke kunne mere overtog jeg driften – først som en sidebeskæftigelse og nu hvor er jeg selv er gået på pension, er det blevet en helårsbeskæftigelse, som det meste af familien er involveret i”, fortæller Arne Jørgensen.

Arne, Carsten og Mikkel på vej ud i plantagen på Nykro. Foto: JMA / Forbyen

Arne Jørgensens oldeforældres købte Nykro tilbage i midten af 1800 tallet, og gården har været i familiens eje siden. Da hans mor gik bort i 2009 flyttede Arne Jørgensens ældste søn Carsten ind på gården med sin kone og deres to børn.

Gløgg, æbleskiver og grillede pølser fra Baagø

”Min søn og jeg hjælpes ad med den generelle vedligeholdelse af gården, samt med at passe træerne i løbet af året, og med alt det praktiske i julemåneden – fælde træer, binde dem i net, sætte fødder på, fragte dem ud til vores kunder og en helt masse andet”, fortæller Arne Jørgensen.

Nissemænd og nissekoner, rensdyr og andre fine julesager i julebutikken på Nykro. Foto: JMA / Forbyen

Arnes kone Lilli sørger for, at der er nok af den gode hjemmelavede gløgg i gryderne og varme æbleskiver til gæsterne på gården. Lilli og Arnes søster Bente sørger i fællesskab for, at julebutikken er fyldt godt op med guirlander, nisser, julepynt, lys og dekorationer.

Julekugler, julekranse, bloklys i alle farver og Arnes kone Lilli bag disken. Foto: JMA / Forbyen

Bente, som oprindeligt er uddannet blomsterbinder, binder i øvrigt butikkens buketter, juledekorationer og julekranse ud af frisk gran, enebær, lærkegrene, buksbom og kvisttjørn fra gården.

Et udpluk af Arnes søster Bentes materialer til juledekorationerne. Foto: JMA / Forbyen

Som noget nyt i år kommer slagterne fra Baagø ud og griller pølser i de sidste 2 weekender op til juleaften.

Fæld-selv juletræer og online bestilling

På Nykro er markerne fyldt med flotte juletræer af sorterne Normanns gran og rødgran, som er klar til at komme hjem i stuerne. Mange af gårdens gæster kommer hvert år med hele familien, låner en sav, og går sammen ud og fælder et træ, og nyder julestemningen på gården efterfølgende.

Juletræer i alle størrelser i plantagen. Foto: JMA / Forbyen

Hvis energien eller vejret ikke indbyder til “fæld-selv”, er der også altid et flot udvalg af træer lige til at tage med hjem.

Man kan som noget nyt i år, også få en tur i hestevogn i plantagen.

Udkigspost og juletræsplantagen i baggrunden. Foto: JMA / Forbyen

”For mange af vores gæster er julen traditionernes fest. Nogle er kommet her på gården, siden de selv var børn, og giver nu oplevelsen videre til deres egne. Traditionerne er også noget af det, vi selv sætter pris på ved julen, og det er fantastisk at få lov at dele det med en masse andre familier”, siger Arne Jørgensen.

Juletræer fra Nykro kan også bestilles online fra hjemmesiden her.

Kig forbi til en hyggelig dag i julens navn og kom i julestemning på Nykro her:

Adresse: Nykro

Kongevejen 345 – 3000 Helsingør
Tlf: (+45) 4015 2602
Web: juletraer.com

I samarbejde med Nykro