Livsstil

DIY: Lav din egen pengeplante

De sidste år har grønne planter i hjemmet været super populært, på højde med grafiske plakater og dekorative pærer som lamper.

Nogle er bare ikke så gode til det der med, at huske og vande planterne. Jeg er selv en af dem. Derfor har jeg kun planter i køkkenet, lige ved siden af håndvasken.

Men så faldt jeg lige over den her DIY guide på theappleofmydiy.com, til en kinesisk pengeplante i papir. Det er selvfølgelig langt fra den ægte vare, men synes egentlig det er et ganske fint alternativ. En måde at få den grønne farve ind i stuen på, men som et grafisk, skulpturelt element, fremfor en uægte plastikblomst (som jeg slet ikke er til).

Kinesisk papirpengeplante in the making

Det har du brug for:

  • Grønt karton
  • En tang der kan klippe i wire
  • Wire
  • Lidt lysegrøn maling
  • En tynd pensel
  • Saks
  • Limstift
  • Limpistol
  • Potte
  • Skum
  • Småsten

Sådan gør du:

  • Klip cirkler i forskellige størrelser
  • Skær en slids i hver cirkel fra midten og ud, fold en lille skål og lim sammen med limstiften
  • Tag penslen og den lysegrønne maling, og mal fem streger i hvert blad fra midten og ud
  • Bøj en lille løkke for enden af hvert stykke wire
  • Sprøjt varm lim fra limpistolen ned i løkken på wire’ren og placer bladets spids på bagsiden i løkken
  • Placer et stykke blomsterskum i potten og arranger stilkene i potten
  • Dæk skummet med småsten, når du er tilfreds med resultatet