maj, 2019

22maj16:0022:00Udstilling: Søren Kierkegaard - mellem himmel og hav

Om arrangementet

Besøg udstillingen ‘Søren Kierkegaard – mellem himmel og hav’ i Kulturhavn Gilleleje. Udstillingen har åben i Gilleleje Biblioteks åbningstid frem til 1. juni.

Den 22-årige Søren Kierkegaard besøgte Gilleleje i sommeren 1835, hvor han boede på Gilleleje kro. Udstillingen er et nedslag i den omfangsrige produktion af bøger, dagbogstekster og artikler i al almindelighed, som Søren Kierkegaard udgav indenfor en kort periode i litteraturhistorien.
Det er tekster om naturen, eksistens og hvad Søren Kierkegaard forskere har skrevet om hans indtryk i Gilleleje, der førte til bevidstheden om hvilken retning hans fremtidige studier og hans opfattelse af kristendommen skulle tage.

‘Søren Kierkegaard – mellem himmel og hav’ viser sider af Søren Kierkegaard gennem udstillede tekster og bøger. Kierkegaards forfatterskab præsenteres i to dele. Der vises eksempler på det pseudonyme forfatterskab og det øvrige forfatterskab med hans egen underskrift.
Derudover er der eksempler på Søren Kierkegaard forskeres udgivelser. Der er desuden muligheden for at lytte til oplæsning af 7 forskellige tekster, hvortil der er underlagt musik og reallyde, der relaterer sig til tekstindholdet.

Gilleleje Bibliotek etablerer ekstraordinært udlån af Søren Kierkegaard værker. Søren Kierkegaards samlede værker udstilles i biblioteket. Ligeledes uddeles ‘Kulturelle ringveje – Græsted Gilleleje’ så langt oplaget rækker. Heri er beskrevet detaljerede turforslag i og omkring Gilleleje.

Søren Kierkegaard – mellem himmel og hav er etableret i samarbejde mellem Museum Nordsjælland, Gilleleje Bibliotek, Gribskov Arkiv, Lis Møller Jørgensen, der repræsenterer Søren Kierkegaard Kredsen, og Erling Bevensee, der står for produktionen af de 7 fortællinger.

Tid

(Onsdag) 16:00 - 22:00

Sted

Kulturhavn Gilleleje

Peter Fjelstrups Vej 12