maj, 2019

22maj18:0019:00Bliv klar til Royal Run - med Helsingør Motionklub

Om arrangementet

Bliv en del af et stærkt løbefællesskab med Helsingør Motionsklub 12 træningsforløb frem imod Royal Run🤴 Du får sat din træning i system, du bliver en bedre løber, og du bliver en del af et fællesskab bestående af løbere med samme udgangspunkt og mål som dig🏃‍

Træningen foregår:
Mandage og onsdage kl. 18.00
– Første træning for Royal Run træningsforløbet: 18. marts
– Sidste træning i Royal Run træningsforløbet: 5. juni
Nordre strandvej 14, 3000 Helsingør

Træningen er både for helt nybegyndere og mere rutinerede løbere. For nybegyndere er der begynderhold, mens de mere rutinerede løbere kommer på hold som passer til deres træningsform.

✔️ Tilmelding og mere info:
Mød blot op, deltagelse er gratis 🙂

✔️Om Helsingør Motionsklub
Helsingør Motionsklub tilbyder gå og løbefællestræning mandag kl. 18:00 og onsdag kl. 18:00. Årskontingentet er på 400,00 kr. Som fællesarrangementer deltager vi i Kronborgstafetten og Bloddonorløbet midt på sommeren, har skovhyggeaften i august, har medlemsmøde i oktober, holder julekomsammen i november, deltager i Helsingørløbsserien oktober til og med marts og holder generalforsamling i marts. Videre deltager vi – fælles og hver for sig – i gå-arrangementer og motionsløb i det ganske land.

✔️ Om Royal Run Danmark
10. juni 2019 inviterer Kronprinsen alle danskere ind i idrætsfællesskabet. Formålet er at møde danskerne i øjenhøjde og motivere til at deltage i idrætsfællesskabet. I København/Frederiksberg kan du vælge distancerne One mile (1,6 km) og 10 km. Royal Run arrangeres af Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund.

OBS: Træningsforløbet er også for dig, der ikke kan/vil deltage i ROYAL RUN, men gerne vil være en del af et løbefællesskab.

Tid

(Onsdag) 18:00 - 19:00