juni, 2019

17jun17:0018:30Bliv klar til KMD 4:18:4 Helsingør

Om arrangementet

Er du kørt træt i træningen og vil gerne prøve en ny udfordring? Vil du gerne i gang med at dyrke en sportsgren? Eller bare have en sjov dag? Så er mini triatlonen, KMD 4:18:4, lige noget for dig. KMD 4:18:4 afholdes i hele landet og er for alle uanset ambitionsniveau. Du vil opleve glæden ved kombinationsidræt samtidigt med, du får afprøvet nye udfordringer.

Vi har teamet op med 19-årige Emelie Jensen, lokal triatlet i Helsingør. Hun vil hjælpe til med, at du får den bedste start på triatlon eller bliver endnu bedre til de tre discipliner. Vi har derfor arrangeret tre træninger med Emelie frem til KMD 4:18:4 Helsingør d. 21. juni, hvor hun vil fortælle om hendes erfaringer med triatlon, hvordan man kombinerer triatlon og hverdag, tips og tricks og ikke mindst træne ruterne for KMD 4:18:4 Helsingør. Emelie skal også selv køre KMD 4:18:4 Helsingør.

HVOR OG HVORNÅR:
D. 3. juni: Cykeltræning på KMD 4:18:4 ruten – 18 km.
D. 13. juni: Løbetræning på KMKD 4:18:4 ruten – 4 km.
D. 17. juni: Svømmetræning på KMD 4:18:4 distancen – 400m

ALLE EVENTS starter kl. 17:00 på pladsen foran Helsingørs Kulturværfts cafe. Emelie vil kort briefe om træningen og du vil have mulighed for at stille spørgsmål. Derefter kigges der på skiftezonen for KMD 4:18:4 Helsingør og træningen starter efterfølgende. Forventet sluttid, kl. 18:30 ved alle tre events.

PRAKTISK:
Til cykeltræningen er cykel og cykelhjelm obligatorisk. Alle cykler kan bruges til både træningen såvel som til KMD 4:18:4 løbet.

SIKKERHED
Du deltager for egen risiko og har selv ansvaret for din egen sikkerhed. Det betyder ikke, at vi ikke har tænkt på sikkerheden og Emelie er selv livredder. Vi henstiller blot til, I passer på hinanden.

TILMELDING:
Eventene er gratis men tilmelding er nødvendig. Målgruppen er 15-25 år, men andre aldersgrupper er også velkomne. Tilmelding sker ved og skrive til 4184@ironman.com. Der er begrænsning på 15 deltagere pr. event og vi går efter først-til-mølle-princippet. Skriv venligst ‘KMD 4:18:4 Svøm‘, ‘KMD 4:18:4 Cykel‘ eller ‘KMD 4:18:4 Løb‘ i emnefeltet alt efter, hvilket event du ønsker og deltage i. Det er selvfølgelig muligt at deltage i alle events.

OM EMELIE JENSEN:
Emelie er 19 år og startede med at dyrke triatlon som 10-årig. Nogle af de første konkurrencer, hun kørte, var KMD 4:18:4. Hun er tidligere bronzetager ved DM i sprint og da hun sidste år fyldte 18 år, startede hun ud på den halve og hele IRONMAN distance. I 2018 kørte hun den halve distance i Helsingør, KMD IRONMAN 70.3, og kører også igen i år. Et stort skridt i karrieren var i 2018, hvor Emelie vandt sin aldersgruppe ved IRONMAN Barcelona og kvalificerede sig til VM IRONMAN på Hawaii 2019.

Til hverdag læser Emelie på HTX i Helsingør og afslutter 3.g til sommer. Hun er også optaget som HEA elev -Helsingør Eliteidræts Akademi.

Tid

(Mandag) 17:00 - 18:30

Sted

Kulturværftet

Allegade 2