Business Sponsoreret indhold

Hvad med en PersondataSmiley?

Det kan virke ganske uoverskueligt at få styr på virksomhedens persondata, men en ny PersondataSmiley-ordning kan være med til at bringe lys over datalandskabet.

De fleste virksomhedsejere bliver blege og lidt fjerne i øjnene, når man snakker om GDPR. Det kan virke helt uoverskueligt at få styr på, hvilke processer man har i sin virksomhed, når det gælder personoplysninger.

Sådan siger Kristian Boe Helweg Hansen, der er partner i Data Protection Service APS, i daglig tale DP Service. Virksomheden, der ligger i Helsingør, rådgiver små og mellemstore virksomheder i GDPR og datasikkerhed.
DP Service har sammen med blandt andre Advodan i Hillerød taget initiativ til foreningen, Foreningen PersondataSmiley. Det er en nonprofit forening, hvor medlemmerne, som er revisorer, bogholdere, advokater og GDPR-konsulenter arbejder for at udbrede persondataforordningen (GDPR) og give værktøjer til virksomhederne, så de let og enkelt kan overholde lovgivningen.

En god markedsføring

Vi bliver, som borgere, mere og mere opmærksomme på, hvor mange data, vi løbende afgiver – både helt af os selv, men også på mange andre måder, vi måske ikke helt er opmærksomme på: En sygemelding, en GPS i arbejdsbilen, et kopi af passet for at kunne få prokura til at være betalingsansvarlig i en frivillig forening, eller når du skal købe bil.

Persondatasmiley´en er god markedsføring; denne virksomhed at styr på de personfølsomme data

En PersondataSmiley viser, at virksomheden har lavet deres GDPR dokumentation. Processer og rutiner er gennemgået. Det er ikke det samme som at en virksomhed overholder persondataforordningen, men den viser, at behandling af persondata er dokumenteret og løbende kontrolleres.

Vi mener ganske enkelt, at det er god markedsføring for en virksomhed at signalere over for deres kunder og medarbejdere, at der er styr på persondata.

Kristian Boe Helweg Hansen fortæller videre, at en undersøgelse af virksomheder i EU viser, at 65 til 70% af virksomhederne endnu ikke har fået styr på, hvordan de behandler persondata. Et tal, han mener også er dækkende for Danmark.

GDPR-tjek i årsregnskabet

Maj og juni måned er højsæson for revisorer. Det er nu årsregnskaberne skal gøres færdige. For første gang vil virksomhedslederen blive spurgt, hvorvidt de har styr på de krav, der ligger i Persondataforordningen.
Mange virksomhedsejere vil kigge ned og sige, at det stykke arbejde ligger og venter. Herefter vil revisoren være nødt til at bemærke, at der ligger en risiko i virksomheden. Har virksomheden ikke styr på Persondataforordningen GDPR, og Datatilsynet kommer forbi, kan der vanke bøder.

Enkle, konkrete værktøjer

Foreningen PersondataSmiley har en udvidet værktøjskasse og en digital platform, som er målrettet revisorer, bogholdere, advokater og GDPR-konsulenter. Melder de sig ind i foreningen, kan de frit, efter at have gennemgået et obligatorisk kursus, bruge foreningens GDPR-vidensdatabase, guidelines og templates som gør overholdelse af persondataforordningen enkel. De får også mulighed for at bestille nye skabeloner, hvis kunderne har specifikke behov som ikke allerede er dækket af indholdet i databasen. Dertil kommer, at medlemmerne har adgang til et netværk af praktikere indenfor GDPR.

Kristian Boe Helweg Hansen er partner i Data Protection Service APS, der rådgiver små og mellemstore virksomheder i GDPR og datasikkerhed.

Også virksomheder kan henvende sig til PersondataSmiley foreningen og få hjælp til at komme igennem processen med at få en PersondataSmiley.

Pris og vilkår for medlemskab findes på foreningens hjemmeside.

Foreningen PersondataSmiley har ADVOKAT (H) Thomas Vang Christensen (Advodan, Hillerød) som formand og Kristian Boe Helweg Hansen som næstformand.

 

Har din virksomhed spørgsmål eller brug for hjælp til GDPR så kontakt PersondataSmiley foreningen:

Foreningen PersondataSmiley
Hovedvagtsstræde 2C,1.
DK-3000 Helsingør
CVR.Nr.: 40076549
Mail: tn@persondatasmiley.dk
Web: https://persondatasmiley.dk/

I samarbejde med Foreningen PersondataSmiley