Blogs

Smukke, unikke og naturlige bordkort

Det er sæson for fester. Og det er absolut højsæson for konfirmationer.

Planlægningen har stået på i måneder op til den store dag. Det gælder i al fald hjemme hos os, hvor vores yngste skal konfirmeres.

Der er brugt en del tid på at snakke og vurdere menu´er. Vi har kigget borddækning og bordkort. Helt typisk for min yngste datter, går hun sine egne kreative veje og skaber sit helt eget look for bordene. Det skal være enkelt. Hvidt i hvidt. Hun har været langs stranden og samle godt slidte blåmuslinger sammen.

Posca-tuschpenne til dekoration af blandt andet muslinger og sten

De er blevet grov-sorteret, skrubbet og tørret og herefter har hun med en særlig tuschpen skrevet gæsternes navne og dekoreret hver enkelt muslingeskal.

Afslut arbejdet med en forseglende spray

Herefter er de nu dekorerede skaller blevet forseglet med en lakspray.

Det er smukt. Det er enkelt. Det er unikt. Og så er de fundet lige nede på stranden.

Du kan købe Posca-tusch´er på nettet i blandt andet panduro.dk/da eller på Rito.dk, men de er også i Bog-ide.dk eller i din lokale Bog & Ide butik.