Blogs

Hvor blev vores “italienske” sommervejr af?!

Foråret kiggede lige frem, blot for at blive opslugt af et klassisk dansk, skiftende gråvejr med masser af kedelig regn.

Nu var vi ellers mange der lige havde håbet på en gentagelse af sidste års lange, varme sommerhalvår, der mest af alt duftede af Sydeuropa.

Alligevel bør vi nok glæde os over de tunge skyer med regndråberne. Ifølge “vejret”  har regnen endnu ikke hjulpet på den tørke, som naturen mærker. I gennemsnit på landsplan er det blot blevet til få millimeter, og fordampningen har været endnu større.

Så lad os håbe på nogle ordentlige skyller, og at vi derefter får indfriet længslen efter sol, varme og sommertøj.