Mad & Drikke Sponsoreret indhold

Gennemført madoplevelse: Dansk mad i autentiske rammer

I serien af  “Lækre Smagsoplevelser ” sætter vi fokus på alle de spændende kulinariske oplevelser, byen byder på. Vi spotter de gode cafeer, restauranter og kaffebarer og udvælger særlige menuer, desserter, is og andre oplevelser til gane og mave. Den næste oplevelse i serien bringer os til Haderslev Centrum.

På Ras Gastro & Malt serveres der god dansk mad.

Midt på Haderslevs gamle, charmerende torv finder du restauranten Ras Gastro & Malt i den legendariske bygning, hvor der har været servering siden 1895. Her serveres gode madoplevelser hver dag, og både frokostmenuen og aftenkortet byder på dansk mad, når det er bedst.

Konceptet er ”keep it simple», og intet er tilfældigt, når der kokkereres i køkkenet. Få velvalgte ingredienser og udvalgte råvarer er i fokus, og kokken går hellere den helt klassiske vej, så der er ikke tale om nyfortolkninger, men snarere optimeringer af de gode, gamle danske retter, som vi kender dem fra bedstemors køkken.

I de autentiske omgivelser er der ren Morten Korch-stemning med røde- og hvidternede løbere på bordene i den gamle ejendom. Her er klassiske smørrebrødsplatter med gamle kendinge som røget ål, æg og rejer, roastbeef og ribbenssteg, der er Pariserbøf med det hele, frokostbøf med bløde løg og brun sovs og wienerschnitzel. Til dessert eller kaffen er den gammeldags æblekage med citron også et hit.

Den klassiske smørrebrødsplatte

Nyd lækre specialøl eller hjemmelavet snaps til maden

Danskheden er en stor del af konceptet og går igen lige fra den føromtalte stemning til selve råvarerne. Alle grøntsager er danske og købt så lokalt som muligt, kødet er dansk fra blandt andet frilandsgrise og fritgående høns, mens alt fisk er friskfanget i området og alle mejeriprodukter, er fra danske mejerier. Alt er lavet fra bunden med kærlighed og omtanke.

Dertil kan man nyde en øl fra det store udvalg af lækre specialøl, endda RAS´ egen Haderslev øl eller nyde en hjemmelavet snaps til frokosten – på ægte dansk manér. For helhedsoplevelsen vægter højt for stedets ejer Ricco Jensen, der glæder sig til at byde velkommen til vintersæsonen i de stemningsfyldte lokaler.

Ras Gastro & Malt
Torvet 6
6100 Haderslev
Telefon:74 52 28 25
Hjemmeside: http://rashaderslev.dk/

 

I samarbejde med Ras Gastro & Malt