Rejser & Ophold Sponsoreret indhold

Unikt Slow Living-koncept på helt romantisk og historisk gods

Trænger du til ”slow living” – afslapning, hygge, atmosfære og romantik samt en rundvisning i historiske omgivelser. Så er Skrøbelev Gods balsam til sjælen.

Så snart du kører ind gennem porten til det historiske Skrøbelev Gods, mærker du på vidunderlig måde, hvordan roen sænker sig over dig. Godset blev bygget i 1669 og er beliggende midt på den naturskønne og idylliske Ø, Langeland. Der er fokus på afslapning og forkælelse i de smukke omgivelser, hvor du ikke skal tænke på andet end at være til og blot opleve. Stedet har nemlig specialiseret sig i slow living og romantik og ikke mindst i at gøre alt, for at gæsterne skal have det godt. Det er et unikt koncept, der får dig helt ned i gear.

Luksuriøse og flot renoverede værelser

Godset er blevet gennemrenoveret med blandt andet 17 dobbeltværelser og helt fantastiske suiter med jacuzzi, hvor der er fokus på luksus og velvære. Alle værelser er helt unikke og renoveret med fokus på moderne faciliteter, mens stadig med en romantisk og oprindelig charme. Når du tjekker ind, bliver du fulgt hen til dit værelse, og receptionisten sørger for, at alt er præcis, som du ønsker det, for med et ophold på Skrøbelev Gods er der fokus på velvære, luksus og ikke mindst romantik og på de lidt større værelser er der eventuelt egen hyggepejs, og i suiterne er der spabad eller jacuzzi.

Kom helt ned i gear

I kan koble helt af i de smukke omgivelser, om I så bare ønsker at slappe af på værelset med en god bog eller tage bogen med over i en af pejsestuerne i hovedbygningen. Eventuelt kan du ligge og slappe af i din egen jacuzzi med alle stearinlysene tændt og et glas champagne i hånden – mere romantisk kan det vel ikke blive!

Der er også mulighed for at gå en tur i godsets smukke have, hvor der flere steder er anledning til at stoppe op og blot nyde omgivelserne og den idylliske ro på en bænk eller stå stille på broen over den gamle voldgrav på turen ad kærlighedsstien. I kan også vælge at tage på et af stedets daglige guidede rundture og blandt andet høre fortællingen om den sidste halshugning på Langeland i 1834.

Unikke oplevelser i nærområdet

Har I mod på lidt flere oplevelser, kan I tage en tur rundt på smukke Langeland eller for eksempel besøge Rudkøbing, der er en hyggelig gammel dansk købstad med gader af brosten og med huse af bindingsværk og skrø vægge. I det hele taget er området omkring det Sydfynske Øhav en oplevelse værd og du bor lige midt i naturen på Skrøbelev Gods. Er du til golf, kan du også opleve en af de mange smukke sydfynske golfklubber, som for eksempel Langelands Golfklub og er du gæst hos Skrøbelev Gods, er der tilmed gode rabatter.

Forkæl smagsløgene

Når hovedet er mættet af oplevelser, er det maven, der står for tur og skal forkæles i restauranten i den gamle riddersal, hvor der er fokus på lokale råvarer og økologi. Her kan I være sikre på, at I får en helt særlig gastronomisk gourmetoplevelse, hvor der er noget for både øjnene og smagsløgene, og I kan tilpasse aftenen præcis, som I ønsker det. I kan også vælge at spise frokosten og nyde eftermiddagskaffen i de historiske omgivelser.

Anretningerne er næsten et kunstværk i sig selv og tager udgangspunkt i et gastronomisk, innovativt køkken, der byder på velsmagende overraskelser. På menukortet er spændende og anderledes retter som hjemmerøgede skovduer med hjemmebagt brød og figner, braiseret kalvebryst med kastanjer fra godsets gamle kastanjetræ eller okseryg med timian og frossent jordbærskum fra årets jordbærhøst samt særligt udvalgte oste fra firmaets eget franske slot – Hattonchatel Chateau.

I kan nyde maden til den knitrende ild i de åbne pejse i hver ende af salen. Trænger I til en pause mellem retterne, kan I strække benene og gå en tur i vinkælderen, mens bordet blot venter, til I kommer tilbage igen, for det er jeres hele aftenen. I kan også få desserten bragt ned i pejsestuen ved vinkælderen eller rykke ned i de mere bløde chesterfield-møbler i enden af Riddersalen. Alt sammen kan sammensættes præcis, som I ønsker det, for det er jer, der er i centrum.

Et weekendophold på Skrøbelev er som balsam for sjælen med den idylliske langelandske natur, den friske landlige luft og forkælelse fra ende til anden. Du kan være sikker på at gå derfra, opladet med ny energi efter et par dage, hvor du er kommet helt ned i gear.

Book et fantastisk og romantisk ophold på godset, hvor der er fokus på oplevelser for krop og sjæl og afslapning.

Skrøbelev Gods
Skrøbelev Hedevej 4
5900 Rudkøbing
www.skrobelevgods.dk

 

I samarbejde med Skrøbelev Gods