Mad & Drikke Sponsoreret indhold

Kvalitetskød fra hele verden: Klassiske steaks med ekstremt god smag

Med “Lækre Smagsoplevelser i Esbjerg” sætter vi fokus på alle de spændende kulinariske oplevelser, byen byder på. Vi spotter de gode cafeer, restauranter og kaffebarer og udvælger særlige menuer, desserter, is og andre oplevelser til gane og mave. Den næste oplevelse i serien bringer os til en restaurant, der på amerikansk vis serverer særligt udvalgt kvalitetsbøffer og burgere.

Der er ingen tvivl om, at det er den gode bøf, der er i centrum hos Butcher American Steakhouse i Esbjerg, og det er her, du skal gå hen, hvis du er fan af lækkert oksekød, der smager af noget. Stemningen er gennemført med billeder af kødkvæg og lækre bøffer på væggene, hyggelige madbåse og masser af plads til hver enkelt gæst rundt om bordet. Desuden er stedet nomineret i kategorien ”Byens Bedste Restaurant & Cafébesøg” i Esbjerg i 2019.

Lækre bøffer, der alle er nøje udvalgt.

Kødet stammer fra hele verden, så du blandt andet kan vælge mellem sydamerikansk Tenderloin, Rib Eye eller New York Strip fra Greater Omaha, der er noget af det bedste kød på det amerikanske marked samt det exceptionelt gode, australske kobekød Wagyu. Derudover er der også dansk og økologisk krogmodnet mørbrad på kortet, som er udvalgt af husets egen slagter efter særlige kriterier, som for eksempel form, fedme og farve for en meget høj spisekvalitet.

Alle bøffer og steaks kan vælges i forskellige størrelser og tilberedninger og serveres selvfølgelig med valgfri kartofler – hvor du kan vælge mellem forskellige fritter og kartoffelmos – og nyde forskellige klassiske saucer til.

Restauranten har udvalgt de forskellige kødproducenter helt specifikt efter deres høje standard, og det er en del af konceptet, at kød ikke bare er kød, men har hver sin smag alt efter, kvægtype og opdræt. Her ved man noget om det, der serveres, og du kan være sikker på, at du her kan få både smagfulde og møre bøffer af en meget høj kvalitet.

Prøv en af restaurants speciallavede burgere.

Dertil hører et menukort, som er spækket med traditionelle amerikanske sideorders som eksempelvis løgringe, chili cheese tops, hotwings, grønne bønner med bacon eller sweet potato fries. Har du ikke lyst til steak, kan du i stedet sætte tænderne i husets lækre, speciallavede burgere – selvfølgelig med samme høje kødkvalitet eller retter af laks, lammekrone eller majskylling.

Så det er bare at læne sig tilbage og vælge eller eventuelt købe med hjem som takeaway.

Velbekomme!

Butcher American Steakhouse
Grådybet 71
6700 Esbjerg
Tlf: 75 45 64 64
Hjemmeside: https://butcher.dk
Følg Butcher American Steakhouse på Facebook

I samarbejde med Butcher American Steakhouse