Mad & Vin Sponsoreret indhold

Træd ind i et lille stykke Vietnam midt i Aarhus

I hjertet af Aarhus på Sankt Knuds Torv byder Kim Nguyen og hendes ansatte indenfor i Le’s Restaurant, hvor du kan glæde dig til vietnamesiske klassikere som friske forårsruller, dampende varm Pho og Banh Xeo, de sprøde rispandekager med fyld.

Bag de smagfulde retter står Kim Nguyen, der kom til Danmark fra Vietnam som 11-årig, og hun prioriterer, at der udover den originale vietnamesiske mad også er andre muligheder til gæsterne – blandt andet sushi og mongolian barbeque. Hun har også planer om at udvide menukortet med thai-retter.

Vi har alle mulige slags gæster, for alle kan få noget, som de kan lide. Vi har både familier, kærestepar samt små og store selskaber, og vi har indrettet restauranten, så man føler, at man er i Vietnam, fortæller Kim Nguyen med et smil.

Hyggelig fælles oplevelse ved bordet

Hun anbefaler især at prøve den vietnamesiske specialitet ”hot pot”, som er en skøn, krydret vietnamesisk suppe med forskelligt tilbehør, som man selv tilbereder ved bordet.

Vi sætter en gryde med varm suppe i kog på bordet, og så kan man hygge sig med at tilberede forskellige slags kød, seafood og grønsager i gryden. Hot pot er perfekt til deling og giver en dejlig fælles spiseoplevelse, fortæller Kim Nguyen.

I restauranten kan du både vælge den store buffet til enten frokost eller aften, eller du kan udvælge dig noget lækkert fra menukortet, som byder på meget rimelige priser.

Et familiemenneske med en familierestaurant

Kim Nguyen er en energisk iværksætter, der allerede har ejet og drevet flere succesfulde spisesteder i Aarhus og Horsens, og siden 2013 har hun kokkereret på vietnamesisk i Le’s Restaurant. Og hvorfor hedder den Le’s og ikke Kims Restaurant?

Min mors efternavn er Le, som er et meget almindeligt efternavn i Vietnam. Hun er verdens bedste bedstemor, som har hjulpet mig meget med at passe mine børn. Jeg har opkaldt restauranten efter hende for at ære hende, siger Kim Nguyen, der er mor til tre børn.

Familien og glade gæster betyder alt for Kim Nguyen, og derfor har hun også et helt særligt tilbud til alle fødselarerne:

Er man minimum fire personer ved bordet, spiser fødselaren altid gratis på sin fødselsdag i Le’s Restaurant, forklarer Kim Nguyen.

Kontakt

Le´s Restaurant
Sankt Knuds Torv 3
8000, Aarhus C
Tlf: 52 82 44 87
Ved bordbestilling, ring venligst

Åbningstider
Mandag – fredag: 12:00–22:00
Lørdag – søndag: 12:00–22:00

I samarbejde med Le´Resturant