Mad & Vin Sponsoreret indhold

Traditionsfyldt kinesisk restaurant: Gå på opdagelse i den store buffet

Med “Lækre Smagsoplevelser i Aarhus” sætter vi fokus på alle de spændende kulinariske oplevelser, byen byder på. Vi spotter de gode cafeer, restauranter og kaffebarer og udvælger særlige menuer, desserter, is og andre oplevelser til gane og mave. Den næste oplevelse i serien bringer os til en legendarisk restaurant i centrum af Aarhus.

China Wok House har været kendt og elsket af aarhusianerne i mere end 40 år og er den ældste kinesiske restaurant i byen. Efter at have ligget ved Regina Krydset siden 1973 rykkede den kinesiske restaurant til nyindrettede lokaler på Aaboulevarden i 2017. Stemningen og den gode mad er dog den selvsamme, som den altid har været, og flere kunder er kommet i restauranten i mange, mange år.

China Wok House en hyggelig aftenstund.

Restauranten på Åboulevarden er indrettet enkelt og moderne, i mørke farver og med klare referencer til det kinesiske. Røde rispapirlamper lyser i loftet, mens flotte mosaikker og kinesiske malerier sætter stemningen i den toetagers restaurant, der også har 30 udendørspladser.

Gå på opdagelse i menukortet, hvor der er masser af traditionelle kinesiske og kantonesiske retter. Det kinesiske køkken er en af de ældste madlavningstraditioner i verden, og du kan prøve stort set alle varianter hos China Wok House.

Skal du virkelig prøve det kinesiske køkken af fra ende til anden, skal du vælge buffeten, som stedet altid har været særligt kendt for. Prøv flere varianter af frisklavet sushi samt to kinesiske supper med enten hønsekød eller en sur-sød variant og nyd en sprød salat til.

Med flere forskellige varme retter, som for eksempel and, kylling samt forårsruller, traditionelle dybstegte rejer og kyllingestykker krydret med forskellige traditionelle kinesiske saucer er der nok at vælge imellem.

Den store wok-buffet er en helt særlig oplevelse. Sammensæt selv din wok af flere forskellige slags kød med et stort udvalg af frisksnittede grøntsager og 5 forskellige slags saucer og aflever det hele til kokken, som steger det mens du ser på og dine tænder løber i vand.

Kokken tilbereder mens du ser på

Her kan du roligt tage hen med hele familien, for der er noget for enhver smag og masser af plads i de hyggelige lokaler. Det er også muligt at tage retterne med hjem som takeaway til en travl dag.

China Wok House
Åboulevarden 64
8000 Aarhus
Hjemmeside: https://chinawokhouse.dk/
Følg China Wok House på Facebook her

 

I samarbejde med China Wok House