Mad & Vin Sponsoreret indhold

Saichi: Sushi i hjemmelige rammer

Hver dag henter den anerkendte sushi-restaurant Saichi friske råvarer på havnen i den jyske hovedstad. De populære maki rolls, hvor ris, fisk og grøntsager er rullet i tang er aarhusianernes sushi-favorit, og chefkokken begynder forberedelserne og tilberedningen tidligt på dagen for at kunne følge med. Saichi er kendt for sit traditionelle, japanske køkken med sushi som hovedfokus, men med mulighed for at bestille japanske retter som Gyoza, Edemame og Tataki.

De populære maki rolls, hvor ris, fisk og grøntsager er rullet i tang er aarhusianernes sushi-favorit.

Fra København til Aarhus

Med omkring ti ansatte åbnede bestyrer Yang Xu den første restaurant på Nørregade i 2009 og sidenhen på Jægergårdsgade i 2011. Med kinesiske aner flyttede Yang Xu først til København for at tage en uddannelse indenfor design, men synes, at der var for mange mennesker, og at larmen var for voldsom. Derfor faldt valget på smilets by, Aarhus, hvor han straks så muligheder i forhold til at åbne et godt, japansk spisested. I studietiden arbejdede Yang Xu som tjener og i køkkenet hos flere restauranter. I dag er designfaget lagt på hylden, fordi han elsker kontakten med restauranternes gæster og er også blevet lært op af Saichis chefkok, så han kan hjælpe til i køkkenet i de mest travle perioder.

– Min store passion er at kunne vejlede og give hver en gæst den bedste service, siger Yang Xu.

Fredfyldt oase

Stilen i Saichis restauranter er sikker, og selvom de japanske madtraditioner er i højsædet, er stedet indrettet i en smuk og enkelt, nordisk stil med fokus på flere, grønne farver og planter for at skabe en varm kontrast til den simple indretning. Som en fredfyldt oase midt i Aarhus sidder du som gæst ugeneret for storbyens puls i det lyse og hjemmelige univers, som spisestedets mange stamgæster især sætter pris på. Og dem har Saichi mange af – men særligt én har gjort indtryk på Yang Xu.

En af vores gæster kom forbi for to år siden og spiste hele 56 stykker sushi – så vi endte med at give ham dem gratis, griner Yang Xu.

Hos Saichi har du mulighed for smagsoplevelser fra flere japanske retter

Ny servering på menukortet

Med det diskrete farveunivers træder det japanske køkken og de smukke nuancer for alvor i karakter. Både når Yang Xu serverer sushi sashimi, som er hans egen favorit med ris og frisk fisk på toppen, og når de hos Saichi sælger hot sushi, som er en ny servering på menukortet. Her bestiller du dybstegt fisk i kombination med ost, hvilket giver en meget smagfuld oplevelse, som allerede er blevet velmodtaget af Saichis gæster.

 

Info:

Saichi kan du finde på:

rregade 38,
8000 Aarhus C.
Tlf: 86 88 88 16

Åbningstider:
Søndag-Torsdag kl. 16-22
(Køkkenet lukker kl. 21)
Fredag-Lørdag: kl. 16-23
(Køkkenet lukker kl. 22)

Jægergårdsgade 81,
8000 Aarhus C.
Tlf: 87 80 00 08

Åbningstider:
Mandag-Torsdag kl. 12-21
Fredag-Lørdag kl. 12-23
(Køkkenet lukker kl. 22)
Søndag kl. 16-21
www.saichi.dk

I samarbejde med Saichi