Shopping Sponsoreret indhold

God gammeldags service

Der var to vigtige regler, som Finn Guldager skulle love at leve efter, da han overtog familiens symaskineforretning i 1998. Den ene var kun at sælge noget, han kunne stå inde for og den anden var altid at forkæle kunderne. Så skulle forretningen nok blive en succes, sagde hans far Knud Erik Guldager, hvis egen far Niels Arne Guldager grundlagde butikken i 1938. De to råd har Finn taget til sig og succesen er til at føle på i butikken, hvor der er fuld gang i forretningen.

Guldager & Sønner er beliggende i hjertet af Aarhus

Der er ikke mange tilbage af de gode gammeldags butikker, men symaskineforretningen Guldager & Sønner eksisterer stadig på grundlag af de gode gammeldags dyder, som for eksempel god service, erfaring og personlig betjening. De 9 ansatte i butikken og værkstedet i kælderen har altid travlt.

Mine medarbejdere brænder heldigvis for jobbet alle sammen og hver har deres spidskompetencer og specialiseret viden om symaskiner og broderimaskiner. Den erfaring, der er samlet her i butikken, er guld værd for vores kunder, som kommer fra hele landet, fortæller Finn.

Det er tydeligt at høre på Finn, at butikken bygger på mange års traditioner og mange års arbejde med symaskiner. Finn selv kom på symaskineværkstedet som helt lille, hvor han hjalp faderen og blev grebet af teknikken bag maskinerne. Han overtog forretningen lige da den teknologiske udvikling begyndte og derfor fulgte butikken også med tiden i forhold til de nye elektroniske maskiner.

Guldager & Sønner bygger på mange års traditioner og mange års arbejde med symaskiner

De elektroniske maskiner er faktisk meget mere fejlfri, end de gamle mekaniske. De kan meget mere, men de behøver af den grund ikke være mere avancerede. Der findes både helt enkle maskiner og større, mere avancerede. Det er noget af det, vi rådgiver kunderne om i butikken, siger Finn.

Igen populært at sy

Det er igen blevet populært blandt de helt unge at sy og julen 2018 var det år, hvor Guldager & Sønner solgte rekordmange symaskiner til børn. Det var især farmor og mormor, som købte symaskiner i gaver, og det skyldes helt sikkert, at det at sy, er ved at vende tilbage.

Det har sprunget en generation over. Da farmor og mormor var unge, syede man sit eget tøj, fordi det var billigere. Deres børn købte hellere nyt, når det gamle var slidt. Men måske i takt med al den snak om bæredygtighed, er det blevet moderne både at sy og strikke igen for den nye generation. Samtidig er det en aktivitet, der er håndgribelig og får os væk fra telefon og computer, siger Finn.

Butikken forhandler et udvalg af symaskinerne online, men Finn ser helst, at folk kommer ind i butikken. Det handler nemlig meget om at få den rigtige maskine til sine behov og en fysisk introduktion til maskinerne. Samtidig får man både 5 års gratis garanti og 4 års gratis service med i købet samt gratis, ubegrænset undervisning. Det er en del af butikkens gode service, at tage sig tid til kunderne og altid stå klar med gode råd, vejledning, reparation og hjælp, hvad end det er et syteknisk eller værkstedsteknisk spørgsmål.

Kontakt

Guldager & Sønner
Ryesgade 31
8000 Aarhus C
T: 86 13 41 66
Email: guldager-symaskiner@mail.dk
Hjemmeside: https://guldager-symaskiner.dk/

I samarbejde med Guldager & Sønner