Mad & Vin Sponsoreret indhold

Franske fristelser i smukke omgivelser: Mad for alle på ægte fransk manér

Med “Lækre Smagsoplevelser i Aarhus” sætter vi fokus på alle de spændende kulinariske oplevelser, byen byder på. Vi spotter de gode cafeer, restauranter og kaffebarer og udvælger særlige menuer, desserter, is og andre oplevelser til gane og mave. Den næste oplevelse i serien bringer os ud til kysten og skoven, hvor du kan nyde fransk mad til en god pris i smukke omgivelser.

Früd Brasserie & Restaurant ligger i de smukkeste omgivelser

Med de smukke Marselisborg skove til den ene side og Aarhusbugten ved Tangkrogen til den anden side får du ikke flottere omgivelser at nyde din mad i. Früd Brasserie & Restaurant ligger på hjørnet af Dalgas Avenue og Kongevejen i en af de gamle historiske bygninger i området.

Restauranten, der har udgangspunkt i det franske køkken, er også det oplagte sted at stoppe ind til morgenmad eller frokost efter en gåtur i skoven eller ved vandet. Du kan komme som du er i søndagstøjet eller løbetøj og du kan sagtens få en kop kaffe eller varm kakao som takeaway og tage den med videre på turen eller nyde den udenfor på terrassen i efterårssolen.

Indbydende delikatessefad med oste og pølser.

I løbet af dagen er det brasserie-konceptet, der er i fokus med frokost for alle til kun 98 kr. per person og lavet efter franske opskrifter, dog primært med friske danske råvarer. Dagen starter med fransk morgenmad fra kl. 8.30 onsdag til lørdag og fra kl. 9.00 om søndagen, hvor der serveres hjemmebagte croissanter, brød og franske oste eller en velsmagende vitaminbowl. Efter 11.30 åbnes op for frokostmenukortet – også mandag og tirsdag – med lækkerier i fransk bistrostil som jomfruhummersuppe eller Quiche eller et delikatessefad med for eksempel oste og pølser.

Fransk mad for alle

For restaurantens ejer Jürgen Früwirth er det vigtigt, at restauranten serverer fransk mad, som er for alle – både prismæssigt og stemningsmæssigt. Aftenkonceptet Franske Fristelser er en fast sammensat menu, der skifter med jævne mellemrum og indeholder snacks, forret, hovedret og dessert samt drikkevarer ad libitum med både velkomstdrink, vin og lignende og aftenen starter 18.30 mandag til lørdag og slutter kl. 22.00 – dog 21.30 mandag og tirsdag.

Franske Fristelser på Früd

Früd Brasserie & Restaurant serverer retter, hvor madhåndværket er i centrum, og menukortet er anderledes end den klassiske café og restaurant. Den franske stemning og hyggelige atmosfære kombineret med den fantastiske beliggenhed betyder, at stedet er et besøg værd både morgen, frokost og aften.

Früd Brasserie & Restaurant
Dalgas Avenue 54
8000 Aarhus C
Hjemmeside: https://frud.dk/
Følg Früd her på Facebook

 

I samarbejde med Früd Brasserie & Restaurant