Mad & Vin Sponsoreret indhold

Fane har lavet italiensk mad i 25 år

Bag Guldsmedgade i hjertet af Aarhus ligger der en lille perle af en gårdhave bag Ristorante Margherita. Her er rød-hvidternede duge og stearinlys på bordene, som indbyder til, at man sætter sig med gode venner i solen. Er solen gået bag en sky, sørger terrassevarmere og hyggelige lyskæder for stemningen.

Restauranten byder på en særligt god historie, for ejer og kok Fane Duduianu har lavet mad her i Guldsmedgade i 25 år:

Jeg arbejdede her først som ansat og blev siden tilbudt at købe restauranten. I september havde jeg 20 års jubilæum som ejer, fortæller Fane Duduianu med sin charmerende accent.

Han fandt kærligheden i Danmark

Fanes accent er ikke, som man kan forvente, fra Italien, men derimod Rumænien. Han flygtede fra sit hjemland under Ceaușescus styre for 36 år siden:

Så kom jeg til Danmark, og her mødte jeg en dansk kvinde, som blev min kone, husker Fane Duduianu om de første år i Danmark.

Mad til enhver smag

I dag er omdrejningspunktet i Fane Duduianus liv den hyggelige og rustikt indrettede Restaurant Margueritten, hvor han byder på et væld af retter både til frokost fra klokken 11.30-16 og aften fra 17-21.30 (22 i weekenden).

Jeg elsker at lave mad, og jeg er meget inspireret af Italien. Vi laver pizza og pasta, men til frokost har vi for eksempel også burgere og danske retter som pariserbøf og stjerneskud, som er meget populære blandt nogle gæster, siger restaurantejeren.

Italienske klassikere til ganen

På aftenkortet kan man blandt vælge blandt tre forretter, tre hovedretter og tre desserter med klassiske italienske retter som ravioli, saltimbocca og panna cotta.

Når desserten og espressoen skal indtages, byder menukortet selvfølgelig også på de kendte italienske likører som Limoncello og Sambucca samt brændevinen Grappa.

Romantik, venindehygge og familiemiddag

I restauranten er der rig mulighed for at finde en hyggelig krog, hvor man kan flette fingre, eller et bord ved vinduet, hvor man kan sludre med veninderne.

Fane Duduianu elsker, at der kommer så mange forskellige mennesker i restauranten, hvor børnefamilierne selvfølgelig også er meget velkomne.

Det er en rigtig familierestaurant, og børnene bliver forkælede her hos mig, griner han.

Åbningstider
Søndag – Torsdag 11.30 -22.00
Fredag – Lørdag 11.30 -23.00

Kontakt og bordbestilling
Ristorante Margherita
Guldsmedgade 20
8000 Aarhus
Hjemmeside: Ristorante Margherita

 

I samarbejde med Ristorante Margherita