Februar, 2020

24feb19:3022:15Forbrydelse og straf

Detaljer om arrangementet

Der skal mord til at gøre verden bedre
Efter Fjodor Dostojevskijs roman ‘Forbrydelse og straf’.

Med ‘Forbrydelse og straf’ skabte den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij verdenslitteraturens første kriminal­roman. En af de største klassikere overhovedet. Romanen står stadig den dag i dag spiddende klart, underholdende og vigtig for at forstå menneskets inderste drifter.

Gyderne er skumle, vejret tåget og mørkt. Gaderne ligger halvøde, ufærdige og grumsede hen i det lusede kvarter, hvor pantelåneren regerer og gør livet ubehageligt. Den tidligere jurastuderende Raskolnikov beslutter at tage livets udfordringer i egen hånd. Hvem skulle ellers gøre det bedre, når nu Gud må være død? Med en økse flækker han skallen på den gamle pantelåner og nupper hendes guld. Herfra udfolder mordgåden sig med en angrende morder, som dog stadig føler sig lidt hævet over alle andre, og en detektiv, der skånselsløst driver vores hovedperson langt ud over den moralske afgrund.

‘Forbrydelse og straf’ har med sine arketypiske karakterer dannet grundlag for en hel genre indenfor både film, romaner og teaterforestillinger som bl.a. TV-serien Columbo og Polanskis ikoniske film China Town.

Med sine mange år i Rusland og sin store viden om russisk teater har Hans Henriksen en helt særlig forståelse for Dosto­jevskij, som er fundamental for at gribe om ham på den kompromisløse måde, og skabe de klareste og mest medrivende dramaer på scenen.

Forbrydelse og straf
– Der skal mord til at gøre verden bedre
12. – 29. februar 2020
Store Scene

▪️ Billetpriser: 120 – 290 kr.
▪️ Unge under 25 år: 80 – 160 kr.
▪️ Studerende: 90 – 180 kr.

Læs mere på: https://aalborgteater.dk/event/forbrydelse-og-straf/

Tid

(Mandag) 19:30 - 22:15

Sted

Aalborg Teater

Jernbanegade 11